Københavns Politi har anholdt tre mænd efter en kort biljagt, der endte i et uheld.
Klokken 03.09 natten til søndag satte en politibil efter bilen med de tre unge mænd.
De tre unge forsøgte at undslippe politiet, men ramte en taxa på Bernstorffsgade ved Københavns Hovedbanegård, hvor taxaerne holder.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Sveistrup.
De tre mænd er mellem 19 og 21 år.
Ingen personer kom til skade i uheldet.
/ritzau/