Når industriteknikere, elektrikere og sygeplejersker efterlyser højere dagpengesatser, har de Peter Hummelgaards fulde opbakning. 

Til gengæld ryster han på hovedet, når politikere fra både Alternativet, SF og Enhedslisten sværmer med tanken om borgerløn. Altså en garanteret mindste-indtægt til alle - uanset om de er i arbejde eller ej. 

I hans socialdemokratiske hoved hænger det ikke sammen, at man som venstreorienteret vil indføre borgerløn.      

- Jeg vil gerne appellere til venstrefløjen om at skrotte ideen om borgerløn, for den vil bidrage til større ulighed og flere kløfter i det danske samfund. Borgerløn er en drøm, der i virkelighedens verden ikke vil fungere, siger han og efterlyser, at venstrefløjen for alvor analyserer konsekvenserne af luftkastellerne.

Peter Hummelgaard fremhæver, at det er Socialdemokratiet sammen med venstrefløjen, der skal regulere kapitalismen, sikre omfordeling og bekæmpe den abnorme ulighed, der er fulgt i kølvandet på finanskrisen.

Brug kræfterne på dagpenge

I en ny debatbog 'Den syge kapitalisme', der udkommer på mandag, giver han sit bud på, hvordan man kan skabe en sundere og mere retfærdig kapitalisme. Og her er det ifølge Hummelgaard helt centralt at styrke den danske model. 

- Lad os bruge kræfterne på at hæve dagpengene og gøre det så attraktivt som muligt for lønmodtagerne at være med i en fagforening og a-kasse. Det er langt vigtigere for at skabe et trygt velfærdssamfund end borgerløn, siger han.

Læs også:

Løkke velsigner fagbevægelsen: I er nødvendige, hvis vi skal skabe en bedre verden

Set med Peter Hummelgaards briller vil indførelse af borgerløn nemlig være at kassere den aktive arbejdsmarkedspolitik.

- Det er en fast ydelse, hvor man ikke på forhånd aktivt skal forsikre sig selv mod arbejdsløshed gennem vores a-kassesystem og ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

- Det vil betyde en permanent parkering af mennesker, der aldrig får en chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han.

Den syge kapitalisme

Debatbogen 'Den syge kapitalisme' udkommer 10. december på Gyldendal. 250 sider. Pris: 99,95 kroner.  

Forfatteren er 35-årige Peter Hummelgaard. Han er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Peter Hummelgaard, der er uddannet jurist, nævnes som en mulig minister, hvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten ved valget i 2019.   

 

UDVID

Peter Hummelgaard er overbevist om, at borgerløn vil grave dybere økonomiske kløfter mellem dem i og uden job. 

- Jeg er også socialdemokrat, fordi jeg grundlæggende tror på arbejde. Ikke at det bærer lønnen i sig selv, men at vi mennesker har brug for at være en del af et fællesskab og have noget at stå op til. Selvom den er udskældt, er den aktive arbejdsmarkedspolitik vigtig for mig, pointerer han.  

Han fremhæver den danske model for arbejdsmarkedet - flexicurity - hvor det er nemt for chefer at hyre og fyre, mens lønmodtagerne til gengæld har et vist sikkerhedsnet.

Ifølge Peter Hummelgaard har flexicurity historisk set vist sig at være et af de bedste redskaber til at sikre en mere ligelig fordeling af samfundets velstand. På den baggrund beklager han, at modellen er ved at være lidt flosset i kanterne.

Højere skattefradrag for kontingent 

Ifølge den socialdemokratiske forfatter er det på høje tid at give den danske model bedre rammevilkår.

Derfor foreslår han, at skattefradraget for fagforenings- og a-kassemedlemskab øges.  At fradraget for medlemskab af såkaldte gule fagforeninger som Krifa og Det faglige hus reduceres. At dagpengenes størrelse i forhold til lønnen (dækningsgraden) øges. 

- Vi er nødt til at ændre skattefradrag for faglige kontingenter, sådan at vægten lægges på de uddannelsesbærende og overenskomstbærende fagforeninger. Man kan for eksempel sige, at man først får et fradrag, når ens årlige kontingent overstiger 2.500 kroner.

- Jeg har ikke en fast model, men vi er nødt til at bruge fradraget til at understøtte den model, som vi holder flotte skåltaler om, siger han.

Dobbeltmoral fra Løkke og Troels Lund

Og så kommer der en syrlig kommentar, hvor han spider både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) 

- Det er jo rørende, når Troels Lund i et interview med Ugebrevet A4 siger, at han er overbevist om, at vi ikke kan undvære den danske fagbevægelse. Og det er smukt, når statsministeren overfor den internationale fagbevægelse roser den danske model til skyerne.

- Men de selvsamme politikere gjorde alt, hvad de kunne for at begrænse fagbevægelsens forhandlingskraft og styrke, da de fik regeringsmagten tilbage i 2001, siger han.

Peter Hummelgaard fremhæver, at VK-regeringen blandt andet banede vejen for tværfaglige a-kasser, der åbnede et kæmpe marked for gule a-kasser og fagforeninger. Ligesom man fratog fagforeninger støtten til tillidsrepræsentant-uddannelser, så flere faglige højskoler måtte lukke. 

- Det hører med til historien, at Lars Løkke og Troels Lund Poulsen har gjort en hel del skade på fagforeningerne og dermed muligheden for at opretholde en høj organiseringsgrad og have flest mulige omfattet af en overenskomst, noterer han.

Kunne historien ikke også være, at statsministeren og beskæftigelsesministeren er blevet klogere i løbet af de 17 år, og det er vel hel legitimt så at lovprise den danske model?

- Det kan sagtens være, at de er blevet klogere. Men nu har de i 17 - 18 år gjort alt muligt for at stække fagforeningerne, så vi har til gode at se, hvad de vil gøre for at styrke fagbevægelsen. Nogle dele af arbejdsmarkedet i dag er jo det vilde vesten, hvor få er organiserede, og der er masser af social dumping, konstaterer han.

Trepart om fremtidens dagpengesystem

Når Peter Hummelgaard ser ud i fremtiden, får han sved på panden i forhold til organiseringsgraden og dansk fagbevægelses muskelmasse, når de skal lægge arm med stærke arbejdsgivere. For hvis dagpengenes værdi falder, hvorfor så melde sig ind i en a-kasse, vil mange unge spørge sig selv. 

Læs også:

Ekspert om danskere med dagpenge-frygt: Bombe under det danske arbejdsmarked

- Det vil være klogt at tage det ind i en slags trespartsdrøftelse for at finde ud af, hvordan vi fremtidssikrer vores kollektive forsikringssystem med en ordentlig dækningsgrad. Så det bliver ved med at være attraktivt for alle at forsikre sig selv mod arbejdsløshed. Også de højtlønnede, så de på den måde bidrager til de lavtlønnede.

Er det også din partiformand Mette Frederiksens ønske?

- Alt det, som jeg skriver i bogen, er for min helt egen regning, men i håb om, at det en dag bliver partiets politik.  Men det er på alle måder en god idé at se på langtidsholdbarheden bag tilslutningen til dagpengesystemet, fastslår han. 

I 'Den syge kapitalisme' advarer han om, at velfærdssamfundet vil slå revner, hvis vi ikke som samfund lykkes bedre med at omfordele vækst og velstand på en mere retfærdig måde end i dag.

Skyggesiderne af finanskrisen

Hans generation har oplevet alle skyggesiderne af finanskrisen, mens de var unge og klar til at hoppe ud i uddannelser og job. De har set, hvordan finanskrak,  tvangsauktioner, arbejdsløshed og stigende ulighed kan få mennesker til at kæntre og verden til at skælve af utryghed og populisme.

- Finanskrisen har defineret min generation. Jeg kan i høj grad mærke, hvordan jeg har fået forstærket mine socialdemokratiske synspunkter og mit billede af retfærdighed og uretfærdighed, siger han.

Peter Hummelgaard er stadig oprørt over, at verden kunne have et sted med så overdreven grådighed, spekulation og mangel på regulering, at dollarmilliardærerne scorede kassen, mens de kortuddannede og lavtlønnede tabte. 

Gro og den svære fremtid 

Det er især harmen over finanskrisens efterdønninger som utryghed og ustabilitet, der har fået ham til at skrive bogen. Men også den stærke lykkefølelse af at blive far for første gang tidligere i år har sat tankerne i gang. 

- Når man bliver far, tænker man på en helt anden måde. De ting, som man diskuterer er meget større end en selv og større end partiet. Det hele handler i virkeligheden om, hvad det er for en verden vi lever i og efterlader, siger han. 

Peter Hummelgaards datter hedder Gro, og det er ikke tilfældigt. Hun er opkaldt efter den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der blev verdensberømt for at stå bag FN-rapporten 'Vores Fælles Fremtid'. Den udkom, da Peter var en lille Amager-dreng. 

- Gro Harlem Brundtland var en sej kvinde og en af de første, der satte bæredygtighed højt på dagsordenen både i Norden og globalt. Og jeg tror, at  ulighed, den nærmest grænseløse grådighed og klimaforandringer kommer til at være de tre temaer, som min datters generation kommer til at slås med på godt og ondt, siger han.

- Og enten har vi fået bugt med alle tingene, eller også kan man frygte, at verden bliver en anden og et dårligere sted. Og for mig handler politik jo om, at det ikke sker.