Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag aflyste en "ambitiøs skattereform", står han kun tilbage med småpenge til at indfri det centrale løfte, som han gav til danskerne før, under og efter valget i 2015:
Nemlig, at det gennem lavere skat på arbejdsindkomst for lavtlønnede bedre skal kunne betale sig at arbejde. Løkke har således ikke pengene til at gennemføre det "målrettede jobfradrag", der skulle lette skatten med op til 4.500 kr. om året for de lavestlønnede - et tiltag, der var hjørnestenen i regeringens skatteudspil, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
Det skyldes, at forhandlingerne om lavere skat på arbejde nu er afgrænset til de allerede aftalte besparelser fra kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Det er knap 1 mia. kr. årligt.
Men Løkkes jobfradrag, som VLAK-regeringen præsenterede i august, koster fem gange så meget: 4,8 mia. kr. årligt, når forslaget er indfaset.
Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet betegner 1 mia. kr. som "meget lidt" i den forbindelse.
"Det vil stort set intet betyde for den enkelte, og vi ved, at en skattelettelse skal have en vis volumen for overhovedet at få folk til at reagere," siger han.
Da statsministeren tirsdag blev foreholdt, at det kneb med pengene til det målrettede jobfradrag, lød det:
"Det løfte skal der leveres på, og det vil der blive leveret på."