Danskerne vil ikke have penge op af lommen, når de skal til læge eller har brug for hjemmepleje.
Politikerne skal simpelthen holde fingrene væk fra højere brugerbetaling på medicin, børnehaver og hjemmepleje, hvis de vil genvælges.
Modstanden mod brugerbetaling er slående i den store vælgerundersøgelse, som professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har stået i spidsen for.
- Brugerbetaling er en død sild herhjemme. Vælgerne i både rød og blå blok bryder sig ikke om at skulle betale ekstra for offentlig service, som de allerede har betalt for over skatten, siger Rune Stubager.
Stort set alle vælgere hos Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Alternativet vender tommelfingeren nedad til at indføre mere brugerbetaling i den offentlige sektor, viser undersøgelsen, der netop er offentliggjort.
Hos Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er brugerbetaling også særdeles upopulær.
LA-vælgere lune på brugerbetaling
Mange af Liberal Alliances vælgere flirter med tanken om i større grad at indføre brugerbetaling for velfærdsgoder som gratis læge og ældrepleje, men selv her er der et lille flertal, der modsætter sig brugerbetaling.
Selvom mange af Liberal Alliances vælgere ikke afviser brugerbetaling, fremhæver Rune Stubager, at heller ikke Anders Samuelsens vælgere er kæmpe fortalere for øget brugerbetaling.
- Det er faktisk værd at hæfte sig ved, at der blandt samtlige partiers vælgere er flertal imod brugerbetaling. Flertallet er overvældende i alle partier, men kun marginalt i Liberal Alliance, konstaterer Rune Stubager.
Farligt at foreslå brugerbetaling
Med den udtalte modvilje mod brugerbetaling vurderer han, at det er farligt for alle partier med undtagelse af Liberal Alliance at foreslå øget brugerbetaling.
- For alle politiske partier er der en betydelig risiko ved at foreslå mere brugerbetaling. Man får ikke nogle nye vælgere på den konto i dag, snarere risikerer man at tabe nogen. Spørgsmålet er så, om man som parti vil forsøge at flytte på folks holdninger og få dem til at gå ind for brugerbetaling for at finansiere noget velfærd, siger han.
Rune Stubager fremhæver, at den store valgundersøgelse viser, at danskernes modstand mod brugerbetaling er blevet større gennem årene.
- Siden 1994 og frem til i dag er der blevet flere og flere, der siger nej til brugerbetaling, fastslår han.
Lavere skat er ikke populært
Valgundersøgelsen er gennemført umiddelbart efter folketingsvalget i 2015. Godt 2.000 vælgere er blevet spurgt om deres syn på den danske velfærdsstat, og om de vil bruge flere eller færre penge på offentlig service.
Udover at vende tommelfingeren ned til øget brugerbetaling, siger langt de fleste vælgere også nej til lavere skatter frem for velfærd. Kun K- og LA-vælgere foretrækker lavere skat.
- Hovedkonklusionen er, at opbakningen til velfærdssamfundet finansieret via skatterne lever i bedste velgående. Danskerne vil hellere have velfærd end skattelettelser, og velfærden skal betales over skatten og ikke via brugerbetaling, fastslår han.
Til gengæld viser samme undersøgelse, at vælgerne hellere vil bruge de offentlige velfærdskroner på for eksempel sundhed, ældrepleje og børnehaver fremfor kontanthjælp og dagpenge.
Vælgerne er blevet spurgt, hvorvidt der bør indføres brugerbetaling i den offentlige sektor, eller om der bortset fra enkelte, ubetydelige områder ikke bør indføres brugerbetaling. I samtlige partier er der flest vælgere, der mener, at brugerbetaling ikke bør anvendes. Modstanden er størst hos SF og Enhedslisten, mens LA-vælgerne er dem, der er venligst stemt overfor brugerbetaling.
| Brugerbetaling bør/bør ikke anvendes |
SF | 98 |
Enhedslisten | 92 |
Alternativet | 88 |
Socialdemokratiet | 86 |
Dansk Folkeparti | 70 |
Radikale | 68 |
Konservative | 48 |
Venstre | 46 |
Liberal Alliance | 6 |
Kilde: ’Oprør fra udkanten. Den store valgundersøgelse 2015’. Redigeret af professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet og professor Rune Stubager, Aarhus Universitet. Note: Tallene er ikke procent men en såkaldt popularitetsbalance. Jo højere tallet er, jo mere upopulær er brugerbetaling.