Føreren af en traktor, som tirsdag formiddag blev torpederet af et passagertog i Holbæk, er død af sine kvæstelser, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi kan bekræfte, at han er død som følge af de kvæstelser, han pådrog sig, siger pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
Ifølge politiets oplysninger var den 64-årige traktorfører i færd med at slå græs ved siden af jernbanen, da toget ramte.
Ulykken skete ved en jernbaneoverskæring på Kalundborgvej i byens vestlige del. Ifølge øjenvidner befandt traktoren sig indenfor jernbaneoverskæringens bomme.
Lokoføreren og de omkring 20 togpassagerer er sluppet fra ulykken med mindre knubs, men enkelte af passagererne er kørt på skadestuen for at blive tilset.
Politiet blev alarmeret klokken 9.53.
Havarikommissionen skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.