Landbruget er det erhverv i Danmark, hvor flest mennesker dør på jobbet. Erhvervet stod for hele 11 af de 33 dødsulykker, der var på danske arbejdspladser sidste år. Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har foretaget hos Arbejdstilsynet.
Landmændene efterfølges af chaufførerne med ni dødsulykker og byggearbejderne med fem dødsulykker i 2016 som de job, hvor flest mister livet.
Landmændene er voldsomt overrepræsenteret i dødsulykkerne. For kun 1,5 procent af danskere arbejder i landbruget.
Peter Hasle er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet. Han forklarer, at der er nogle grundlæggende vilkår i landbruget, der gør det til en farlig branche.
- Landmænd arbejder med farligt udstyr og store dyr, og så arbejder de også rigtig meget alene. Man har ikke nogen til at hjælpe sig med at vurdere risikoen eller hjælpe en, hvis man kommer til skade, siger han.
Lone Andersen er viceformand i landbrugets egen brancheorganisation Landbrug og Fødevarer, og hun ser tilbage på dødsulykkerne i 2016 med en stor klump i maven.
- Det er simpelthen til at få helt ondt i maven over. Hver gang er én for meget, og det her skal vi gøre meget bedre, siger hun til Avisen.dk.
Arbejdsmiljø har laveste prioritet
Ulykkerne fra 2016 dækker blandt andet over en ældre landmand, der er blevet trampet ihjel af en ko. En medarbejder på en kvæggård faldt ned i en ajlebeholder og blev kvalt, mens en landbrugsvikar på en svinegård døde i en vådfodertank, fordi en anden medarbejder ved en fejl kom til at tænde den, mens han var nede i den. I to andre ulykker er de dræbte blevet klemt af henholdsvis en motorbør og en fodervogn.
Faglig sekretær i 3F’s grønne gruppe Morten Fischer-Nielsen mener, at arbejdsmiljøet simpelthen ikke bliver taget alvorligt nok i landbruget.
- De mange dødsulykker er dybt frustrerende og viser, at menneske-velfærden har absolut laveste prioritet i landbruget næst efter både indtjening, dyrevelfærd og miljøkrav, og det skal der gøres noget ved nu, siger han.
Siden januar 2017 har landmænd efter en arbejdsulykke kunne tilkalde hjælp og rådgivning, og der er blevet holdt temadage med landbrugets sikkerhedsbus på landbrugsskoler rundt om i landet.
Indsatsen er en del af en ny arbejdsmiljø-strategi og et samarbejde mellem Landbrug og Fødevarer og branchens organisationer.
Men der er også brug for en holdningsændring generelt, hvis man skal undgå dødsulykkerne, mener Lone Andersen, viceformand i Landbrug og Fødevarer.
- Vi skal som landmænd se indad og erkende, at vores arbejdsplads er farlig. Det er vores forpligtelse som ledere og ejere af landbrug, at vi påtaler det her og får taget det op som et emne omkring middagsbordet, siger hun.
Den tredje meste straffede branche
At det er farligt at være landmand kan ikke kun aflæses i antallet af dødsulykker, men også i det antal af bøder, der gives for farligt arbejde.
Her står Landbrug- og fødevarebranchen for 6,6 procent af alle bødeforlæg til virksomheder de sidste fire år, hvilket er en tredjeplads efter bygge-og anlægsbranchen og industri-branchen, viser en aktindsigt i 1.627 bødeforlæg til virksomheder for brud på arbejdsmiljølove, som Avisen.dk har fået.
Det er ifølge Morten Fischer-Nielsen fra 3F opsigtsvækkende.
- Især når man tager branchens lille størrelse i betragtning, og at der også er et kæmpe mørketal for arbejdsulykker på landbrugsområdet. Når der skal høstes, sås eller passes dyr, kan det godt være, at du er kommet lidt til skade, men du bliver nødt til at komme på arbejde alligevel, og ulykkerne bliver ofte ikke anmeldt, siger han.
Også arbejdsmiljøforsker Peter Hasle mener, at bøde-tallene understreger, at når først Arbejdstilsynet dukker op, så er der virkelig noget at komme efter.
- En stor del af af landmændene arbejder nemlig i mindre selvstændige landbrug, hvor Arbejdstilsynet fører meget lidt tilsyn, siger han.
Han foreslår, at man integrerer arbejdsmiljørådgivningen mere i branchens store landbrugsfaglige rådgivningsarbejde.
- Hvis man er trængt på økonomien eller er vant til at klare alting selv, så ringer man ikke lige til en arbejdsmiljørådgiver, der koster 1000 kroner. Derfor skal der være lettere adgang til rådgivning uden krav om at betale ved kasse 1, siger Peter Hasle.
- Vi må jo bare konstatere, at den måde, vi har organiseret arbejdsmiljøindsatsen på, ikke har givet forbedringer over en meget lang årrække, siger han.
Arbejdstilsynet vil i 2017 udføre flere kontrolbesøg i landbruget, erfarer Avisen.dk. Samtidig vil man sammen med landbrugets aktører lave en fælles oplysningskampagne blandt andet med et særligt fokus på håndtering af dyr.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.