Folketinget har officielt valgt tidligere professor i forvaltningsret dr.jur. Niels Fenger til posten som Folketingets Ombudsmand.
Han kommer til posten fra en stilling som landsdommer i Østre Landsret.
Det fremgår af en pressemeddelelse på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.
Niels Fenger blev i begyndelsen af november indstillet til posten af Folketingets Retsudvalg. Det er derfor blevet betragtet som en formsag, at Folketinget ville godkende ham som ny ombudsmand.
Og det han altså nu officielt blevet.
Han afløser Jørgen Steen Sørensen, der er tiltrådt som højesteretsdommer.
Niels Fenger mener, at posten som Folketingets Ombudsmand "er en af de mest dyrebare institutioner i den danske retsstat".
- Jeg er derfor dybt beæret over den tillid, som Folketinget har vist mig ved at vælge mig til dets nye ombudsmand. Og jeg skal gøre mit bedste for at vise mig værdig til den, siger han i pressemeddelelsen.
Niels Fenger var på forhånd en af favoritterne til at varetage den betydningsfulde post. Han er forfatter til ti bøger og 80 artikler om forvaltningsret.
Han blev i 2016 dommer i Østre Landsret og forlod sin professorstilling i forvaltningsret på Københavns Universitet.
Niels Fenger var medlem af Skattesagskommissionen, som undersøgte forløbet omkring tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og ægtefællen Stephen Kinnocks skatteforhold.
Her blev politiske topfolk og topembedsmænd afhørt for at finde ud af, hvem der lækkede Helle Thorning-Schmidts fortrolige skatteoplysninger til pressen.
Niels Fenger sad desuden i Bo Smith-udvalget, der belyste forholdet mellem politikere, presse og embedsmænd.
Netop det er er kernestof for en ombudsmand, som har til opgave at holde øje med, at myndighederne overholder landets love.
Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at genbehandle en sag. Men ombudsmanden kan ikke selv træffe afgørelser.
Derudover kan ombudsmanden tage stilling til juridiske spørgsmål, men ikke spørgsmål, som kræver anden faglig viden.
Eksempelvis undlod ombudsmanden at gå ind i sagen om det omstridte dab-udbud, som Radio- og tv-nævnet tildelte Loud. I sagen mener kritikere, at Radio- og tv-nævnet ikke har ageret efter reglerne.
Af ombudsmandens hjemmeside fremgår det, at han de seneste år har modtaget 4000-5000 klager årligt fra borgere, som mener, at en myndighed har begået en fejl.
/ritzau/