Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
JEG PAKKEDE MIT HABENGUT i taxien efter den lange nytårsvagt. Det er fedt at tage tjansen fra årets sidste nat til årets første morgen. Der er gang i butikken, når alle lader privatbilen stå. Nytårsnat er taxichaufførernes travleste.
Alt afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser: Her er pungen med guldet. Her er vanddunken og parfumeflasken, der får den gamle mand til at dufte lidt yngre. Og her er æsken med fyldte chokolader – en gave fra lille Julie på syv. Hun syntes, jeg fortjente den, da jeg kørte tilbage til Brønshøj med den pose, som familien havde glemt i Merceren.
Og en kæmpe cigar i et flot rør. Det var den humoristiske ungersvend, der syntes jeg fortjente den, fordi jeg kunne holde til, at han og kæresten fejrede årsskiftet – netop i taxien. Der blev ringet rundt til familien og uddelt en række ”jeg-elsker-også-dig’er og ”kys-kys’er”.
ET RART BILLEDE af Danmark på årets sidste nat og første morgen. Trods kørekaos, når taxi-markedet denne ene nat er meget større end vognparken kan klare på minut-tid. Og så går jeg ikke i dybden med et par berusede, impulsive kram til chaufføren fra kunder af alle køn.
Jeg gjorde det ok nytårsnat, synes jeg.
Men som sagt: - hvilke øjne kigger på mig?
Jeg startede arbejdsnatten med en solid demotivation, da jeg ikke kunne holde mine øjne fra facebook:
”Glem aldrig, hvorfor du ikke kan få en vogn hjem i aften … ”
HØJREFLØJS-LIBERALISTEN Henrik Dahl, folketingsmedlem for LA, var ude med en af sine velkendte giftigheder. Det handler selvfølgelig om at huske UBER, samkørselstjenesten, som reelt opererede udenfor dansk lovgivning og indtil videre har trukket sig fra det danske marked.
Dahls hint var gennemskueligt som teenager-lyrik på bagsiden af et stilehæfte: Hvis bare UBER var på landevejen, kunne du nemmere få en vogn nytårsaften. Og helt forkert er det jo ikke, at hvis bare der fandtes 3 gange så mange kassedamer i Netto, var køerne mindre eller borte. Og hvis bare der fandtes dobbelt så mange hospitaler med dobbelt så mange operationsstuer, ville ventelisterne minimeres.
At Henrik Dahl spreder sin liberalistiske dogmatik hverken undrer eller fornærmer mig. Ligesom jeg kun har hovedrysten til overs for, at det var en trafikminister fra selvsamme parti, der fik udfærdiget den nye taxilov - og stort set undsagde den umiddelbart efter, at den var vedtaget.
Det er Dahl’s udhængning af branche og medarbejdere, der pisser mig af. Hans indre, arrogante overlærer og totale mangel på viden om taxibranchens vilkår og vore succeshistorier. Herunder den kendsgerning, at vi faktisk også producerer tryghed og service derude på landevejen. Og at kunderne oftest er rare og forstående, også når vi - som alle brancher - har spidsbelastninger.
MEN DAHL ER IKKE ALENE. Jeg overtog taxien fra kollega Mohammed, der har rødder i Somalia. Han taler nærmest lydefrit dansk, selv om han først kom til landet som flygtning og 17-årig. Han drømmer om at blive læge, er ved at opgradere sin gymnasiale uddannelse for at blive læge. Sidst med et 12-tal i kemi. Og så kører han taxi, når han ikke læser og sågar sover indimellem.
- Men det var ikke Mohammed, der blev nævnt i statsministerens nytårstale, som fokuserede på alt det, der er galt i integrationen.
Politikerne er på gæstevisit i konfliktuniverset. De er tilsyneladende mere interesserede i at finde begrundelserne for de holdninger, de allerede har – end at lade sig påvirke af de gode historier om det, der virker.
ET PAR DAGE TIDLIGERE – i julens agurketid – brillerede Liberal Alliance pludselig med et forslag om stopprøver helt ned i børnehaveklasserne. Hvis ikke børnene er gode nok i dansk, må de gå om. Det var denne latinskole-mentalitet, denne terpe-trang og eksamens-fetichisme, som de frie skoler med Kresten Kold i spidsen gjorde op med - i midten af 1800-tallet.
Den politiske, progressive bevægelse dengang var de liberale – Venstre. Men det forhindrer ikke nutidens højreorienterede venstrefolk i at støtte tanken om at bruge kontrol og pegepind til at løse dansk-problemet med en eksamen for de 6-årige. Marcus Knuth, integrationsordføreren, støtter tanken. Hvor skulle han dog vide fra, at det sker jævnlig, at børn tager børnehaveklassen to gange? Ikke alene på grund af sprogproblemer, for der er jo mange andre problemstillinger. F.eks. modenhed, der kan kræve et år til i børnehaveklassen. Ikke via en stopprøve men via en pædagogisk vurdering og en dialog med forældrene.
MARCUS KNUTH HAVDE sin ”folke”-skolegang på Krebs privatskole i København, hvor hans mor i øvrigt var klassekammerat og veninde med dronningen. Han tog sin gymnasieuddannelse på Copenhagen International School – et privat, amerikansk skolekoncept med engelsk som sprog.
De er veluddannede, tidens trendsættende politikere. Men vi har en pædagogisk udfordring i parlamentet: Politik burde kræve en samfundspraktik, som trak virkeligheden tættere på de mennesker, der vedtager vore love.
Det er mit nytårsønske.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.