Kong Ludwig den Anden er stadig en myte i Bayern. Han blev kun 40 år (1845-1886), og hans død er stadig et mysterium. Var det en ulykke, var det selvmord, eller blev han myrdet for at sætte en stopper for det ambitiøse og maniske byggeri af eventyrslotte, der var ved at dræne Bayerns pengekasse? Resten af Europa var i fuld gang med at bygge jernbaner og sætte industrien på skinner. Ludwig brugte formuer på at støtte komponisten Richard Wagner og hans Festspielhaus i Bayreuth, og så byggede han torneroseslottene Herrenchiemsee, Linderhof og Neuschwanstein. Alle tre hører til Tysklands største turistmagneter, og Bayern har fået mangefold betaling for den ødselhed, som kostede Ludwig tronen ¿ og måske livet.
På motorvej A8 (E45/E52) sydøst for München kommer man til Dreieck Inntal. Her fortsætter de fleste ad E45 mod syd til Innsbruck og Italiens sol, mens andre fortsætter østpå mod Salzburg ad E52. Vælger man denne vej, ligger den store Chiemsee på nordsiden af motorvejen efter cirka 20 kilometer.
Kål og elskov
Søen er Bayerns største og et yndet ferieområde, ikke mindst på grund af de to øer, Herren- og Fraueninsel. Som navnene antyder, var Herreninsel oprindeligt hjemsted for et munkekloster og Fraueninsel for et nonne-ditto. Enhver form for samkvem var meget fy-fy i de dage, men midt mellem de to ligger den lillebitte ø, Krautinsel, der i tidligere tider officielt var et ålforrådskammer . Den strategiske beliggenhed gjorde den også til et yndet og neutralt mødested, når safterne steg, og naturens drifter skulle tilfredsstilles. Og kålen skulle de jo hente alligevel!.
Udgangspunktet for et besøg til Chiemsee er feriebyen Prien. Fra byens centrum kan man tage et veterantog med originale vogne fra 1887 ned til en af de små færger, som sejler rundt mellem øerne.
Versailles-kopi
På Herreninsel ligger slottet Herrenchiemsee ¿ Ludwig den Andens forsøg på at lave en tro kopi af Solkongen, Ludvig den 14. s pragtfulde Versailles.
Efter at have besøgt Versailles to gange købte Ludwig hele øen i 1873, totalt uden hensyn til skatteborgernes ve og vel. Som det også sker i vore dage, blev byggeriet tre gange så dyrt som beregnet, men resultatet var overvældende.
Facaden mod parken og den 98 meter lange spejlsal er nøjagtig som originalen i Versailles, mens mange af salene og værelserne faktisk overgår det franske forbillede.
Nordfløjen blev aldrig bygget færdig, og her står de rå murstensvægge som et tankevækkende bevis på Ludwigs hybris og nemesis. Det tager 10-15 minutter at vandre fra anløbsbroen, og om sommeren kan man leje sig en hestevogn til turen. Mere på www.herren-chiemsee.de
Kvindernes idylliske ø
Nonnernes gamle ø er betydeligt mere idyllisk end Herreninsel. Her hersker en næsten svensk/norsk skærgårdsstemning med sejlbåde, travle anløbsbroer, gamle smukke fiskerhuse, farvestrålende haver og udskænkningssteder på hvert gadehjørne. Der er øl, vin og røgede fiskeprodukter overalt. Priserne er yderst rimelige og langt under svensk/norske tilstande!
Restaurant Klosterwirt ligger næsten umiddelbart ved færgens landgangsbro. Bygningen er det gamle nonnekloster. De indendørs stuer er dejligt kølige med store hvælvinger og rustik indretning. Udendørs findes en hyggelig brostensbelagt gårdhave med træborde og -bænke og en vidunderlig udsigt over søen.
Menukortet er stort med fokus på fiskeretter.
Lille historisk krølle
Umiddelbart bag Kloster-wirt ligger det gamle Benediktinerkloster.
Vores glimrende lokale guide spurgte, om »vi var historieinteresserede«, og han viste os derefter rundt blandt gravstederne på klostrets kirkegård.
Og ganske rigtigt. En af gravstenene fik det da til at rykke i hukommeren: »Generaloberst Alfred Jodl 1890-1946« stod der! Jodl var en af de 10 nazi-forbrydere, der blev henrettet efter Nürnberg-processen efter Anden Verdenskrig.
Ifølge officielle dokumenter blev alle de henrettede brændt, og deres aske spredt for alle vinde. Men ikke Jodls, ifølge vores guide: »Han ligger her skam, og det er ganske vist!«