Hudplejebrandet Paula’s Choice rykker for en stund ud af de faste butikker og åbner sin egen pop-up midt i København.
Den midlertidige butik åbner fredag den 11. september på Studiestræde 34 i København K og fortsætter lørdag den 12. september. Det oplyser brandet.
Paula’s Choice har de seneste år fået en større fysisk tilstedeværelse i Danmark. Produkterne sælges ifølge virksomheden blandt andet i mere end 80 Matas-butikker samt i Magasin og Sephora. Pop-up’en åbner samtidig i forbindelse med lanceringen af en ny fugtighedscreme med peptider, som blev lanceret 1. september. Produktet er ifølge virksomheden udviklet til tør og stresset hud.
- Vi bevæger os fra primært at være et brand, man opsøger online, til i højere grad at være et brand, man kan møde og opleve fysisk, siger Line Norbye-Ipsen, Junior Country Manager for Paula’s Choice i Danmark.