Sygeplejersker vendte supersygehus ryggen: Nu vender de hjem til bedre løn
Tillæggene til de to anæstesisygeplejersker stiger med henholdsvis 10.000 kroner og 14.000 kroner om året. Billedet er et arkivfoto. Foto: Arkivfoto Pexels.
To anæstesisygeplejersker har vundet deres lønkamp mod Aarhus Universitetshospital.

Nogle gange ved man ikke, hvad man har, før man mister det.

Det er tilsyneladende den erkendelse, Aarhus Universitetshospital er nået frem til. I hvert fald vender to anæstesisygeplejersker nu tilbage til supersygehuset, efter at ledelsen har bejlet til dem, fortæller DR Østjylland.

De to erfarne anæstesisygeplejersker Helene Frøkjær og Lisbeth Østergaard kritiserede i foråret forgæves tildelingen af kvalifikationstillæg, fordi de kunne se, at deres løn blev overhalet af mindre erfarne kollegaer.

Tillægget er delt op i fem trin og tildeles efter kompetencer. Men det, der faldt de to anæstesisygeplejersker for brystet, var, at man kunne starte på et lavere kompetenceniveau og stadig få et højere tillæg end dem på trinnet over, da den økonomiske spændvidde på det enkelte trin var så stor.

Derfor sagde de op og rejste til Norge, hvor de i øjeblikket arbejder som vikarer i Trondhjem - 1.000 kilometer nord for Aarhus og deres gamle arbejdsplads.

Men til efteråret er de tilbage igen på deres gamle afdeling - til en højere løn og bedre vilkår. På sygehuset i Trondhjem mener Helene Frøkjær, at hendes historie kan bruges af kollegerne i Danmark.

- De kan jo i hvert fald se, at det nogle gange lønner sig at åbne munden og tage konsekvensen af det, man tror på, siger hun til DR Østjylland.

Tillæggene til de to anæstesisygeplejersker stiger med henholdsvis 10.000 kroner og 14.000 kroner om året.

Der er omkring 200 stillinger som anæstesisygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, men hver 10. af dem er ledig.

Manglen på kvalificeret personale kan være forklaringen på, at Helene Frøkjær og Lisbeth Østergaard nu får de lønstigninger, som de ikke kunne få i foråret.

- Det betyder, at afdelingen har været nødt til at tænke alternativt, hvis de skal kunne rekruttere personale igen, så det har selvfølgelig været det helt rigtige tidspunkt, det skete på, siger Helene Frøkjær.

De to sygeplejersker får ikke bare en bedre løn - de får også mere fleksible arbejdsbetingelser.

Helene Frøkjær får lov til at dele stillingen på Aarhus Universitetshospital de første fem måneder, så hun også kan arbejde på sygehuset i Randers. Og de får begge mulighed for at spare deres afspadsering op, så de kan tage til Norge som vikarer i tre uger om året. Uden at skulle bruge deres ferie på det.

De sidste måneders anstrengelser har været det hele værd, siger Lisbeth Østergaard.

- Det har været tre fantastiske måneder. Det har været en gevinst for mig både fagligt og på det personlige plan, siger hun.

Men Lisbeth Østergaard ved også godt, at hun har helt særlige muligheder, fordi hun er anæstesisygeplejerske.

- Jeg havde ikke gjort det, hvis der stod tyve mennesker i kø for at få min stilling. Jeg gjorde det, fordi det var muligt.

Sygehusledelsen var i sin tid enig i, at der var noget galt, men alligevel er der først kommet en aftale på plads nu.

Sygehusets sygeplejefaglige direktør Inge Pia Christensen vil ikke interviewes om lønkampen, men hun skriver i en sms, at der fortsat er fokus på en mere gennemsigtig og retfærdig lønmodel.

Dansk Sygeplejeråd vurderer, at der vil mangle 6.000 sygeplejersker i Danmark i 2025. I sygeplejerskernes fagforening DSR mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at de to aarhusianske sygeplejersker har gjort det helt rigtige.

- De har sat handling bag deres ord og har ikke ønsket at gå på arbejde til en løn, de ikke mente var høj nok, så jeg synes faktisk, det er prisværdigt, at de handler og ikke ville stille sig tilfredse med det, arbejdsgiver havde tilbudt dem, forklarer hun.

Dorthe Boe Danbjørg kan ikke se noget forkert i, at sygeplejersker udnytter, at der er mange ledige stillinger.

- Vi er i en situation nu, hvor der er mangel på sygeplejersker, og arbejdsgiver er udfordret på at få kompetente og erfarne sygeplejersker, og derfor mener vi, det er helt rimeligt, at sygeplejersker stiller lønkrav. Og kan de ikke få det opfyldt på det ene sygehus, må de jo få det på det andet, siger hun.

Til efteråret vil DSR lave en kampagne over for de danske sygeplejersker, der skal få flere til at stille lønkrav og kræve en forhandling.

- Jeg tror, der er en kultur i det offentlige, hvor der ikke bliver forhandlet så meget løn, og vi vil gerne være med til at vise, at det er helt naturligt at forhandle løn, når man tager et nyt job, lyder det fra Dorthe Boe Danbjørg.

Anders Kühnau (S), der både er regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, mener da også, at personalemangel kan gøre det nemmere at presse lønnen op.

- I en situation, hvor der er mangel på sygeplejersker, vil der være en ekstra opmærksomhed på, om vi har de rette lønstrukturer. Det tænker jeg er helt naturligt, siger han.

Helene Frøkjær og Lisbeth Østergaard glæder sig til at komme hjem til Danmark igen, men de er glade for, at de traf den svære beslutning i foråret.

- Det har været enormt givende det her, og jeg kan kun anbefale det, selvom det selvfølgelig også har været hårdt, siger Helene Frøkjær.

Ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråd har 4.932 danske sygeplejersker fra 2008 til 2018 fået en norsk autorisation, så de kan arbejde i Norge. Autorisationen gælder for livstid. 

DR
via Listen To News