Når politikere på Christiansborg sender velmenende krav og opgaver ud til landets sygehuse, må sygeplejersker og læger gang på gang prioritere de daglige opgaver benhårdt, for der følger ikke tilstrækkelige resurser med ud. Det mener landets sygeplejersker.
- Politikerne beder om en masse ting, uden at der følger økonomi eller organisering med. Det er mangel på ansvar. Der er ikke noget galt med nye krav, for kvaliteten skal være i orden. Der, hvor det går galt, er, når det handler om, hvad det kommer til at koste, siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, til Avisen.dk.
Kritikken kommer efter en kronik i Jyllands-Posten tidligere i denne uge af læge Thomas Emil Christensen. I indlægget betegnede han sundhedsvæsnet som "Danmarks dyreste marionetteater". Blandt mange ansatte i sundhedsvæsnet hersker en tiltagende afmagt over det kaos, politikerne efterlader overalt, hvor de sætter deres fingeraftryk, mener lægen.
"Vi flygter"
Det kan sygeplejerske Heidi Hass Madsen snakke med om. Den 35-årige sygeplejerske har selv sagt fra og kvittede jobbet på akutmodtagelsen i Odense tidligere på året, fordi presset blev for stort.
- Det er en barsk hverdag, og vi flygter fra den lige nu, siger Heidi Hass Madsen, der nu er sygeplejerske i hjemmeplejen og i private hjem gennem et privat vikarbureau.
Hun mener, at der bliver indført flere rigtig gode tiltag på landets sygehuse, men der følger ikke penge eller ny organisering med. Det betyder, at de ansatte på de enkelte afdelinger må vælge, hvilke opgaver der skal løses.
Så når Hedi Hass Madsen og kollegerne blev bedt om at fortage nye ernæringsscreeninger og tryksårsscreeninger af patienter kunne det være nødvendigt at vælge indlæggelsessamtalen fra.
Liv og død
Andre gange skulle der bogstaveligt talt prioriteres mellem liv og død.
- Vores hjerter og hjerner siger til os, at vi skal sætte os ned og holde de døende patienter i hånden, indtil deres pårørende kommer. Vi ved jo ikke, hvor meget, de stadig registrerer. Men vi bliver nødt til at sørge for dem, der er i live, og som vi kan helbrede. Så går man hjem med dårlig samvittighed. Kun én gang har jeg kunne holde en døende i hånden og synge en salme for hende, fordi hun var bange, siger Hedi Hass Madsen.
Når hun mødte ind på en morgenvagt var det ofte direkte ind i et kaos efter nattevagten, som altid var presset til det yderste. Valget stod ofte mellem at ile til de stuer, hvor der blev ringet med klokken, eller at sætte sig ned for at læse op på patienternes journaler.
- Og hvis man læser, må nogle patienter vente, selvom det kan være alvorligt. Og man ved også godt, at noget vigtigt kan gå tabt, hvis ikke man læser.
Et proppet garderobeskab
Hun ærgrer sig over, at de fleste danskere ikke aner, hvordan sygeplejerskerne dagligt må prioritere på landets sygehuse. For nemhedens skyld sammenligner hun sundhedssystemet med et lukket garderobeskab.
- Vi bruger alle sammen tid på at prøve at holde det lukket, fordi det roder så meget. Og der bliver ved med at komme tøj ind i det, for det er jo noget pænt tøj. Der bliver bare ikke ryddet op i det. Den eneste måde, man kan gøre det på er at smide alt tøjet ud på gulvet og starte fra en ende af: Hvad virker, og hvad virker ikke? Spørgsmålet er, hvem der er modige nok til at starte? spørger Heide Hass Madsen.
Nogen må snart tage initiativ, lader hun forstå.
- De prioriteringer, vi foretager, ender både fatalt og nær fatalt. Rigtig mange sygeplejersker går hjem med dårlig smag i munden. De bliver ødelagt. Jeg håber, at nogen får øjnene op for det nu, siger hun.