- Jeg kan nogle gange føle mig som en dårlig sygeplejerske og et dårligt medmenneske.
Sådan siger Ditte Krøyer, der er sygeplejerske på en medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, om oplevelsen af at have så travlt, at der aldrig er tid til at nå alle arbejdsopgaver.
Reaktionen kommer efter en ny undersøgelse, som Megafon har lavet for Dansk Sygeplejeråd, viser, at hver femte sygeplejerske altid har meget travlt, mens hver tiende aldrig når alle sine arbejdsopgaver.
Og det kan Ditte Krøyer kun nikke genkendende til. På hendes afdeling kan det være alt fra screeninger om underernæring til kontakt med de pårørende og medicin givet til tiden, som der ikke er tid til.
Og det er rigtig ubehageligt, forklarer hun.
- Det er jo mennesker, vi har med at gøre. Når der er noget, vi ikke når, går det ud over et andet menneske, som er sygt og i sundhedsvæsnets magt, fordi der er mange ting, de ikke kan klare selv. Og når jeg ikke kan løse det for dem, er der ingen, der kan, siger Ditte Krøyer.
Har svært ved at rekruttere nye medarbejdere
Hun er ikke i tvivl om, hvilke konsekvenser den stressede hverdag har.
- Vi bliver stressede og mindre glade for vores arbejde. Folk søger væk fra faget. Vi har mangel på sygeplejesker på en afdeling som min, siger Ditte Krøyer.
Og det er også rigtig svært at skaffe nye medarbejdere.
- Selvom jeg arbejder på en fantastisk afdeling med søde kolleger og har et meningsfuld arbejde, så er det stadig svært at rekruttere folk, forklarer Ditte Krøyer.
Også for patienterne har det konsekvenser, mener hun.
- De får en dårligere pleje, en dårligere behandling og en længere indlæggelse. De får risiko for flere komplikationer. Der er meget større risiko for fejl, og det går ud over patientsikkerheden, siger Ditte Krøyer.
Sundhedsvæsnet handler om mennesker
Tallene fra Dansk Sygeplejeråd viser samtidig, at problemet er blevet værre over de seneste år. Således er der i dag dobbelt så mange sygeplejersker, der altid har travlt, som for tre år siden. Og andelen af sygeplejersker, der aldrig når alle deres opgaver, er mere end tredoblet.
Og det er også et billede, som Ditte Krøyer kan genkende fra sin egen hverdag. Hun mener, at det kræver flere ting, hvis man skal problemet til livs.
- Først og fremmest tror jeg, at der skal en anerkendelse til af, at sundhedsvæsenet handler om mennesker, og vi ikke bare kan effektivisere derudaf. Lige nu har vi et system, hvor vi skal effektivisere to procent hvert år, og det er ikke effektivisering mere. Det er kvalitetsforringelse, understreger hun.
Hun mener samtidig, at man som samfund samtidig er nødt til at forholde sig til, om man i fremtiden vil prioritere syge mennesker fremfor bankpakker, krigsfly eller håndværkerfradrag.
- Jeg synes at debatten op til sidste folketingsvalg viste, at vi danskere gerne vil prioritere sundhed, men det er bare ikke sket i den førte politik, siger Ditte Krøyer.
Noget andet der ville gøre en stor forskel inden for sygeplejen er bedre normeringer, mener hun.
- Vi skal være flere hænder til at klare opgaverne. Patienterne er i dag meget mere komplekse, fordi vi bliver ældre og overlever flere sygdomme. Det gør, at det kræver flere sygeplejerske på arbejde, end det har gjort før i tiden, lyder det fra Ditte Krøyer.