Heidi Hass Madsen havde ikke helt forestillet sig, at det skulle skabe SÅ stor opmærksomhed, da hun under en stille stund, hvor hendes børn sov, satte sig ned og skrev et læserbrev om hendes oplevelser som sygeplejerske.
Det blev bragt i weekenden i dagbladet Politiken (klik her), og siden har hun fået tonsvis af henvendelser om læserbrevet, der også er blevet delt og kommenteret flittigt på Facebook.
Det er underbemandingen, overbelægningen og den stramme økonomi på landets sygehuse, der fik den 35-årige sygeplejerske til tasterne. Det - og så det faktum at flere pårørende i den seneste tid har kritiseret forholdene på sygehusene.
I læserbrevet skriver Heidi Hass Madsen ærligt og åbent om den følelse af afmagt, stress og utilstrækkelighed, man som sygeplejerske står med. I forhold til både patienterne, de pårørende og kollegerne.
"Jeg siger undskyld til herren, der nu for anden dag i træk har fastet, fordi han stadig venter på operation. Til den unge kvinde med mavesmerter, der i flere timer ikke har kunnet få smertestillende, fordi der ikke er en ledig læge. Til datteren, som er hastet ind for at sige farvel til sin døende mor, men som nu skælder mig ud over, at hun ikke var døende alligevel," skriver hun blandt andet.
Der er mange grelle hverdagseksempler i hendes læserbrev, som tegner et billede af, at man som sygeplejerske stresser sig igennem dagen, og at man på hver eneste vagt oplever situationer, som giver dårlig samvittighed og en følelse af ikke at slå til.
Som når ens kollega går på job med 39 i feber for at undgå, at de andre på jobbet skal løbe dobbelt så stærkt. Når patienter ligger under uværdige forhold på gangene. Eller de ikke får deres medicin eller bad til tiden.
- Som sygeplejerske må man hver dag skuffe mange mennesker, og man går ofte hjem med en dårlig smag i munden. Man ved godt, at man kunne gøre jobbet bedre. Man føler sig samtidig meget alene. Og man føler, at man skal tage ansvar for noget, som egentlig ikke burde være ens ansvar, siger Heidi Hass Madsen til Avisen.dk.
Hun blev uddannet sygeplejerske i 2009 og har haft job på akutmodtagelsen på to sygehuse. Tidligere i år valgte hun at kvitte sygehus-jobbet. Presset blev for stort. Hun er i dag sygeplejerske i hjemmeplejen og i private hjem gennem et privat vikarbureau.
Hun forklarer, at hun med sit opråb i Politiken håber at kunne være med til at skabe en forståelse for sygeplejerskernes arbejdsvilkår. Hun vil gerne åbne borgernes øjne for, at sygehusvæsenet er presset - og at det bliver endnu mere presset fremover - og at det er nødvendigt at prioritere.
Om man må sige, at den 36-årige sygeplejerske er nået ud med sit budskab. Medierne ringer til hende, og hun får henvendelser fra sygeplejersker, der har oplevet på egen krop at gå ned med stress og angst på grund af arbejdspresset.
- Vi sygeplejersker er et pligtopfyldende folkefærd, der normalt lider i stilhed. Når vi er på job, vil vi gerne fremstå stærke, så patienter og pårørende har tillid til os, forklarer hun.
Men, pointerer hun, hvis man ikke siger fra, bliver det hele værre og værre. Så ender det med stresssygemeldinger og et udbrændt personale.
Hun sagde selv fra. Læs hele hendes læserbrev her.