For et år siden blev den 61-årige tidligere socialrådgiver Erik Petersen bevilliget et fleksjob under 10 timer ugentligt.
Det er han glad for, men han er indebrændt over, at han ikke allerede for ni år siden blev tildelt et fleksjob. Dengang slog en arbejdsprøvning nemlig fast, at han burde arbejde på nedsat tid.
Sidenhen er der aldrig blev foretaget en ny arbejdsprøvning, fortæller han.
- Det største problem i min sag er, at man har sløjfet den arbejdsprøvning, man havde lavet og ikke sat en anden i stedet. Dermed er sagen afgjort uden nogen arbejdsprøvning. Og det er ikke lovligt, siger Erik Petersen til Avisen.dk.
En principiel sag?
Andre syge borgere risikerer at opleve det samme, frygter han. Men det mener Procesbevillingsnævnet ikke er tilfældet. Nævnet afslog 14. februar i år, at Erik Petersen kan få fri proces, fremgår det af et skriftligt svar, som Avisen.dk har set.
Staten vil altså ikke betale for, at hans sag kommer for Landsretten, efter den er blevet underkendt ved byretten i Høje-Taastrup. Det får nu Erik Petersen til at skyde en hvid pil efter at fortsætte fejden.
- Der er ikke noget at gøre nu. Nu må jeg sige, ok, så smider vi sagen i skraldespanden. Jeg har ikke mulighed for at betale det, den komme til at koste, siger han.
Èn læges ord var ikke nok
Erik Petersens sag starter i efteråret 2008, hvor han arbejdede som socialrådgiver i Brøndby Kommune. Han var plaget af slidgigt, fibromyaglogi og hyppige migræneanfald og ønskede derfor at gå ned i tid.
Der blev lavet en arbejdsprøvning i fire måneder, hvor en arbejdsmedicinsk overlæge vurderede hans tilstand. Testen af hans arbejdsevner viste, at han kunne arbejde på halv tid, og han blev indstillet til et fleksjob, fortæller han.
Men Høje-Taastrup Kommune valgte i sidste ende at sige nej til fleksjobbet. I stedet skulle der indhentes flere speciallægeerklæringer blandt andet fra en psykiater, forklarer Erik Petersen.
- I hele mit forløb går man ind og underkender den første arbejdsprøvning, og man lukker den endeligt på den psykiatriske speciallægeerklæring, som på det tidspunkt siger, at jeg ikke har nogen diagnose.
"Troede ikke på noget"
Efterfølgende klagede Erik Petersen til Ankestyrelsen over, at kommunen gav ham afslag på fleksjob, men styrelsen gav kommunen medhold.
- De troede ikke på noget som helst, selvom det stod sort på hvidt, at jeg ikke kunne arbejde mere. De underkendte de her ting uden at have dokumentation for det, siger han.
Det fik Erik Petersen til at anlægge sag i byretten mod Ankestyrelsen, fordi han mente, han efter reglerne havde ret til fleksjob.
Den sag vandt han. Men da fleksjobsagen blev taget op igen, fik han endnu et afslag fra kommunen. Han føler, at de mange lægeerklæringer, der blev indhentet, blev ignoreret.
- Sagbehandlerne bruger jo speciallægerne, fordi det er et område, sagsbehandlerne ikke har forstand på overhovedet. De skal ikke sidde og bedømme lægeerklæringer, men det gør de, siger Erik Petersen.
Artiklen fortsætter efter videoen.
PTSD og kræft
Da Erik Petersen ikke kunne få fleksjob, fortsatte han arbejdet som socialrådgiver. Men da han to gange oplevede traumatiske episoder på jobbet, fik han PTSD og koncentrationsbesvær, fortæller han.
I november 2013 fik han også konstateret prostatakræft, som han blev opereret og fik strålebehandling for. Først mente kommunen ikke, at han var syg nok til at modtage sygedagpenge.
Pludselig vendte kommunen på en tallerken, og gav ham alligevel sygedagpenge. Erik Petersen mener selv, at han er blevet hjulpet af at kende systemet indefra qua sin tid som sagsbehandler.
- Men hvis du har arbejdet i et ganske almindeligt job og oplever det system, så bliver du snydt, så vandet driver. Facit er givet på forhånd, siger han.
Velkendt problem
For syge borgere som Erik Petersen kan det være udfordrende at skulle igennem forløb med arbejdsprøvninger, forklarer Ulf Harbo, der er frivillig bisidder og medlem af Norddjurs Kommunalbestyrelse for Enhedslisten.
- Det er et ekstremt udbredt problem, at kommunerne ikke anerkender de arbejdsprøvninger, der ligger, fordi kommunerne har et mantra om, at helbredstilstanden skal være helt afklaret, før de vil anerkende, at arbejdsprøvningen er retvisende, siger han.
Mange forløb med arbejdsprøvninger adskiller sig dog fra det, Erik Petersen har været igennem, da flere bliver sendt i den ene arbejdsprøvning efter den anden, understreger Ulf Harbo.
Syge i utallige arbejdsprøvninger
Den problematik er Erik Petersen bekendt med.
- Kommunerne sender folk ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden. Tendensen er næsten, at du allerede ved første arbejdsprøvning har bevist, at folk har nedsat arbejdsevne, men du sender dem alligevel i syv mere for at se, at det nu også passer, siger han.
Kan du så ikke godt forstå, at du ikke har fået fri proces, hvis dit problem var, at der ikke blev lavet en arbejdsprøvning, men det generelle problem i dag er, at der blive lavet for mange arbejdsprøvninger?
- Nej, for det er stadigvæk en forkert sagsbehandling. Det giver jo ikke mig en retfærdig udmåling, hvis man kasserer den arbejdsprøvning, der er lavet, som siger, jeg er berettiget til fleksjob og ikke laver en ny, siger Erik Petersen.
"Retssikkerheden er pist væk"
Siden Erik Petersen blev tilkendt fleksjob, har han ikke kunne finde et job, men han søger i samarbejde med en jobkonsulent.
De mange års boksekamp med systemet har påvirket Erik Petersen på flere kanter, forklarer han.
- Det er da klart, at det på hjemmefronten giver nogle problemer. Det kan måske være svært at forstå, hvorfor jeg så stædigt har holdt fast i, at det skal afprøves. I stedet for bare at lade det ligge. Men i og med der sker de der uretfærdigheder, må man gøre et eller andet, siger han.
Erik Petersen har mistet troen på retssikkerheden.
- Du kan ikke som almindelig borger forvente at få din retssikkerhed. Det synes jeg er pinligt.
Avisen.dk har været i kontakt med Kommunernes Landsforening (KL), men KL ønsker ikke at give en kommentar.