Der er store forskelle i sygdomsforløbene for mænd og kvinder. En af de væsentligste er, hvornår sygdomme hos de to køn bliver opdaget af sundhedsvæsenet.
Det konkluderer forskere fra Novo Nordisk Fondens Center for Protein Forskning og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i en artikel i tidsskriftet Nature Communications.
- Hovedresultatet er, at når vi ser på tværs af knap syv millioner mennesker, bliver kvinder i gennemsnit diagnosticeret fire år senere end mænd med de samme sygdomme, siger Søren Brunak.
Han er professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
Ved 770 forskellige sygdomme blev kvinder diagnosticeret senere end mænd.
Søren Brunak understreger dog, at resultaterne ikke er udtryk for forskelsbehandling i det danske sundhedsvæsen baseret på køn.
- Man skal ikke bruge studiet til at slå nogen i hovedet med. For det kan være genetiske forskelle imellem de to køn, som betyder, at kvindernes sygdomme simpelthen sætter ind senere, siger professoren.
Ved kræftdiagnoser er forskellen mindre end gennemsnittet. Her er kvinder blevet diagnosticeret 30 måneder senere end mænd på tværs af de 21 år, forskerne har undersøgt.
Det kan ifølge forskerne skyldes, at kvinder generelt har sundere livsstil, at visse kræftsymptomer viser sig tidligere hos mænd eller andre genetiske forskelle kønnene imellem.
Studiet viser også en stor forskel på hastigheden, hvormed kønnene hopper fra sygdom til sygdom.
Her tæller forskerne også, når en kræftpatient bevæger sig fra et stadie til det næste.
- Det kan være, at det ene køn eller en undergruppe af det ene køn har nogle genetiske eller socioøkonomiske risikofaktorer, der gør, at en sygdom bevæger sig hurtigere hos den gruppe eller det køn, siger Brunak.
Hos kvinder bliver knogleskørhed oftest opdaget, før et brud sker. Men hos mænd bliver det typisk først opdaget, når de ryger på hospitalet med knækkede knogler.
- Der er jo et hav af faktorer, der kan være med til at forklare forskellene. Vi vil nu gerne skille dem ad i genetiske og socioøkonomiske årsager, siger professor Søren Brunak.
/ritzau/