Svenske kommuner med få udenlandske indvandrere kæmper med de største sociale problemer, viser en ny rapport fra tænketanken Reforminstitutet.
Tænketanken har taget udgangspunkt i FN's levevilkårsindeks og undersøgt, hvordan det står til inden for 18 forskellige områder i de svenske kommuner.
Det gælder blandt andet inden for skolesektoren, sundhedsvæsnet, folks privatøkonomi og en kategori, der bliver kaldet håbløshed og "udenforskab".
- Midt i Sverige er der regioner, hvor arbejdsløsheden, afhængigheden af socialhjælp og folks betalingsproblemer er i færd med at nærme sig græske eller spanske niveauer, siger Reforminstitutets leder, økonomiprofessor Stefan Fölster, i Dagens Nyheter.
Han konkluderer, at problemerne generelt er størst der, hvor der bor få personer med udenlandsk baggrund.
For blandt de fem kommuner, der har det dårligste resultat ifølge undersøgelsen, har fire exceptionelt få indvandrere, lyder det fra Fölster. Og samtidig har de 20 kommuner, der klarer sig dårligst, færre indvandrere end gennemsnittet landet over.
De 20 kommuner i indekset, der har flere udenlandske indvandrere end gennemsnittet i Sverige, klarer sig til gengæld bedst. Fölster mener derfor, at debatten om indvandrere i Sverige er forfejlet:
- Det er urimeligt at tillade en pseudodebat om problemerne med indvandring, når den dækker over, at Sverige har store og voksende sociale problemer i indvandringsfattige kommuner. Det må flere turde tale om, mener han.
- Paradoksalt nok kan den bedste politik for at give disse indvandrerfattige problemkommuner et løft også vise sig at være den bedste integrationspolitik for indvandrertætte kommuner, mener Fölster.
/ritzau/NTB