Når man betaler nul kroner i skat, får man ikke gavn af skattelettelser.
Det er en af følgerne ved DIS-ordningen, eller sømandsskatten, der fritager søfolk for at betale skat af deres indkomst. Og det er Kurt Lützhøft godt træt af.
Han er en af hovedpersonerne i den omstridte DIS-sag, der den seneste tid har udspillet sig mellem sømænd og rederier.
Kurt Lützhøft arbejder som førstestyrmand på færgen mellem Gøteborg og Immingham i England, og er dermed omfattet af DIS-ordningen.
Og selvom ordningen betyder, at han betaler nul kroner i skat af månedslønnen på 26.000 kroner, så mener han, det er bund-uretfærdigt, at han samtidig går glip af de ekstra penge mellem hænderne, der normalt kommer, når skatten sænkes.
Røven i vandskorpen
Derfor har han sammen fagforeningen Søfartens Ledere kørt to retssager i Østre Landsret mod rederiet DFDS og Skatteministeriet.
- Vi har aldrig bedt om denne ordning, men det er os, der hænger med røven i vandskorpen, lyder det fra Kurt Lützhøft.
Han har arbejdet som styrmand i DFDS i otte år og mener at være blevet snydt for i alt 99.816 kroner, som ville være tilfaldet ham, hvis han betalte skat, som følge af skattereformen i 2010.
Men Østre Landret mener ikke, at rederierne er forpligtiget til at regulere lønnen efter skatteændringer. Og Kurt Lützhøft og Søfartens Ledere tabte i november retsagen mod DFDS og i starten af januar tabte de igen mod skatteministeriet.
Sagen slutter dog ikke her.
Er med til at finansiere skattelettelser
Styrmænd, skibsassistenter, maskinmestre, færgepersonale og andre, der arbejder til søs under DIS-ordningen, bliver aflønnet i nettoløn. Og de lavere lønudgifter for rederierne betragtes som indirekte statsstøtte til rederierne.
Men selvom ordningen lyder fordelagtig for dem, der slipper for at betale skat, så kan det ikke være lovmæssigt i orden, at søfolk, der er med til at finansiere skattelettelser, ikke får glæde af skattelettelser, fastslår Kurt Lützhøft.
- Vi slipper jo ikke for at betale de udgifter, der er ved at lave skattelettelser, som for eksempel grønne afgifter. Vi oplever et reallønsfald, og for mit vedkommende er det omkring 1500 kroner om måneden, jeg mister ved omrokeringen af skattesystemet, siger han.
Anker sag
Kurt Lützhøft har sammen med Søfartens Ledere valgt at anke de to domme, der nu går videre til Højesteret.
Og selvom DIS-sagen har været undervejs i over to år og det har været en opslidende proces, så er Kurt Lützhøft er stadig overbevist om, at han i sidste ende vinder sagen.
- Fordi det er så åbenlyst urimeligt, at rederne i virkeligheden bare skummer fløden med denne ordning. Vi tror fuldt og fast på, at vi har en rigtig god sag, derfor kører vi den hele vejen til Højesteret, siger han.
Han vil gerne tilbage på den gamle ordning, hvor søfolk betaler skat af deres indkomst. Og ikke kun for sin egen pengepungs skyld.
- Jeg bor på Fanø, som er en lille kommune. Men Fanø mister skatteindtægter fra mig, fordi rederierne skal have statsstøtte. Der er sikkert mange andre kommuner her i landet, der ville sætte pris på, at deres sømænd betalte skat til kommunekassen.
Er ikke forkælede
Rederierne har været ude og mane problemet til jorden med, at søfolkenes lønninger jo i forvejen er høje og at de desuden har mulighed for at gå til lønforhandling med rederierne.
Men den udmelding er for tynd, mener Kurt Lützhøft.
- Det ville være i orden at vi skulle forhandle os til en regulering af lønnen, men det er rederne ikke interesserede i. Da forårspakken kom (skattereformen i 2010, red.), ville de jo slet ikke tale med os. Og det er utroligt at rederierne bliver ved med at påstå, at det er en høj løn, for hvis man sammenligner internationalt, så ligger overstyrmænd og kaptajner i underprisen på navigatører i andre lande, siger Kurt Lützhøft.
Han tilføjer, at når man er væk hjemmefra 14 dage i træk for at arbejde til søs, så skal lønnen også ligge på et vist niveau.
Nogen vil kalde jer forkælede, fordi i slipper for at betale indkomstskat. Er i det?
- Nej. Denne ordning blev ikke lavet for vores skyld. Den blev lavet for rederierne skyld, fordi deres konkurrencevilkår var under pres. Det er dem, der vinder på det her.
Danske søfolk har siden oprettelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) i 1988 været fritaget for at betale indkomstskat.
Ordningen fungerer som en indirekte statsstøtte til rederierne.
I Danmark betaler rederierne en tonnageskat, der er en slags vægtafgift på den tonnage, som et rederi disponerer over. Satsen er imidlertid meget lav – i 2004 betalte danske rederier kun 57 mio. kr. i skat ud af en samlet indtjening på et stykke over 15 mia. kr
Skattefritagelsen for søfolk koster statskassen 600 mio. kr. om året
Kilde: De økonomiske Råd