Den 49-årige førtidpensionist Betina Rosenkjær må vinke farvel til de månedlige 800 kroner, som hendes eksmand ellers er påkrævet at betale i tillæg til børnbidraget for deres fælles datter.

For eksmanden vil ikke frivilligt betale. Og selvom det normalt betyder, at myndighederne via Skat vil trække beløbet fra eksmandens løn, så er det ikke muligt i dette tilfælde, da eksmanden er sømand og derfor fritaget for at betale indkomstskat.

- Det kan simpelthen ikke passe, at danske sømænd kan fredes på den måde og slippe for at betale til deres børn, siger Betina Rosenkjær, der mener, at systemet svigter.

Sømænd slipper for skatten

Børnebidraget er det beløb, den ene forælder skal betale til den anden, hvis de ikke bor sammen. Pengene, der normalt lyder på cirka 1.300 kroner om måneden, går blandt andet til betaling for institution, tøj, sko, fritidsaktiviteter osv.

Derudover kan den bidragspligtige blive pålagt at betale et tillæg til børnebidraget, hvis vedkommende har en høj indkomst.

Hvis der ikke frivilligt bliver betalt børnebidrag, kan myndighederne inddrage beløbet. Det sker via Skat, som kan lave en såkaldt lønindeholdelse, hvor man trækker i indkomsten, inden den bliver udbetalt.

Men da sømænd, der arbejder under Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), er fritaget for at betale skat af deres indkomst, så er det heller ikke muligt for Skat at tilbageholde beløbet fra lønnen, da lønindeholdelse kræver skattepligtig a-indkomst.

- Det er helt forkert og på ingen måde i orden, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye.

Han vil nu tage fat i Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) for at få reglerne lavet om, så enlige forældre ikke risikerer at gå glip af børnebidrag.

Staten skal dække over det skyldige beløb

Danske sømænd har siden indførelsen af DIS-ordningen i 1988 været fritaget for at skulle betale indkomstskat. Den favorable sømandskat skulle blandt andet sikre danske arbejdspladser om bord på skibene.

- Det er staten, der har indført denne lukrative aflønningsordning for søfolk, så det er også statens ansvar, at man ikke bliver dårligere stillet hvis man er skilt fra en sømand, end hvis man er skilt fra en landmad, mener Mattias Tesfaye.

Han vil have, at Udbetaling Danmark skal lægge ud for det fulde børnebidrag, inklusiv tillæg, hvis ekspartneren ikke betaler og pengene ikke kan indrives ved at tilbageholde lønindkomst.

Og selvom Tesfaye ikke er tilfreds med, at staten skal dække over et beløb, som forældre-parten burde betale, så mener han at det først og fremmest handler om at sikre, at den anden part får det fulde beløb.

Rederier er afhængige af lukrativ sømandsskat

Hos Søfartens Ledere, der er fagforbund for danske søfolk, er direktør Fritz Ganzhorn særdeles overrasket over, at sømandsskatten har den uheldige bivirkning.

- Det er for mig en helt ny problemstilling, men jeg undrer mig da over, at myndighederne ikke gør brug af andre metoder for at inddrive gælden, lyder det fra Fritz Ganzhorn.

Han håber, at hullet i lovgivningen kan lukkes, men mener ikke, det nødvendigvis kræver, at man ophæver sømandsskatten.

- Nogle rederier er jo afhængige af ordningen i forhold til at skaffe arbejdskraft og for at kunne være internationalt konkurrencedygtige, siger Fritz Ganzhorn.

I et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Mattias Tesfaye (S) fremgår det, at der i 2013 var omkring 7.650 personer med DIS-indkomst, og at der ud af disse var omkring 500 personer, der har betalt underholdningsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle. Der redegøres ikke for, hvor mange der ikke betaler det lovpligtige børnebidrag.

I et andet svar fra skatteministeren lægges der vægt på, at det dog er muligt at inddrive penge fra søfolk, der sejler under DIS-ordningen ved at modregne eventuelle udbetalinger fra det offentlige eller ved udpantning.