Når politikerne uddeler skattelettelser, betyder det normalt flere penge mellem hænderne for den enkelte borger.
Men en lavere skat kommer aldrig sømanden til gode, da han ikke betaler indkomstskat. Og det er dybt uretfærdigt, mener Søfartens Ledere, der blandt andet repræsenterer styrmænd, skibsførere og maskinmestre. De er gået rettens vej for at få rederierne til at sætte lønnen op, når skatten går ned.
Sagen er principiel og handler om, at danske søfolk, der sejler under DIS-ordningen (Dansk Internationalt Skibsregister) - eller sømandsskat i folkemunde - ikke skal betale skat af deres indkomst, men i stedet bliver aflønnet af rederierne i nettoløn. Skatten går til rederierne og betragtes som statsstøtte.
Automatisk lønstigning
Tvisten handler om, at når skatten sænkes for alle andre borgere, som dermed får flere penge udbetalt om måneden, så mærker søfolkene ikke gevinsten ved skatteændringerne, da deres nettoløn forbliver på samme niveau.
Og det er problematisk, mener direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn.
- Søfolk er borgere i Danmark på lige fod med alle andre. Derfor er de med til at finansiere skattelettelser via øgede afgifter, men de kan bare ikke høste frugterne ligesom alle andre. Det er ikke acceptabelt. Vi mener, at deres løn skal følge skatteændringer, og at det ikke skal være til forhandling med rederierne.
Søfartens ledere anlagde sag mod rederiet DFDS på vegne af to styrmænd, som de hævder er gået glip af henholdsvis 78.737 og 47.885,82 lønkroner som følge af skattenedsættelse.
Men retten gav altså ikke medhold til sømændene, der derefter forsøgte at køre sagen mod staten, der er ansvarlig for lovgivningen. For så må det være loven, der ikke er tydelig nok, mener de.
Ifølge Fritz Ganzhorn var det en forudsætning for indførelsen af DIS-ordningen, at nettolønnen skulle følge skatteændringerne.
Betaler til gildet
Da danskerne tilbage i 2010 kunne nyde godt af de skattelettelser, der kom med den daværende blå regerings forårspakke, var den samlede reduktion i indkomstskat på godt 28,5 milliarder finansieret ved blandt andet højere skat på forurening og energiforbrug og højere afgifter på cigaretter, chokolade og sodavand.
Og når søfolk bliver påduttet at betale skatter og afgifter, der går til skattelettelser, så skal de også kunne mærke det på pengepungen, mener Fritz Ganzhorn.
Men i sidste uge tabte sømændene også i retssagen mod staten. Landsretten mener ikke, at staten skal sikre en automatisk regulering af nettolønnen som følge af skatteændringer.
Søfartens Ledere nægter dog at kaste håndklædet i ringen og har anket begge sager til Højesteret.
- Vi har forsøgt at forhandle med rederierne, men der er intet at komme efter. Derfor måtte vi gå rettens vej. Og så håber vi, at politikerne kommer på banen, siger Fritz Ganzholm.
Rederier: De har råd til det
Hos Danmarks Rederiforening er de tilfredse med de to landsretsdomme.
- Sagens udfald er ikke overraskende, men jeg forstår ikke, hvorfor Søfartens Ledere bliver ved med at sammenligne sig selv med ”alle andre skatteborgere”. For det er netop det, de ikke er. De er på en speciel og meget fordelagtig ordning, hvor de slet ikke betaler indkomstskat. Og de bliver ikke uretfærdigt behandlet. De har en højere løn end alle andre, så de lider ingen nød, lyder det fra direktør Anne Windfeldt Trolle fra Danmarks Rederiforening, der organiserer 20 af landets største rederier, herunder Mærsk og DFDS.
Anne Windfeldt Trolle anerkender ikke præmissen om, at søfolkenes nettoløn automatisk skal stige i takt med skattelettelserne. Hun peger på, at de ansatte jo har mulighed for at lønforhandle med deres arbejdsgivere.
Og at søfolkene går glip af gevinsten ved skattelettelser, som de selv er med at finansiere, giver hun heller ikke meget for.
- Det kan da godt være, at der er afgifter, de betaler til, som går til skattelettelser. Men de har råd til det med det lønniveau. Og ellers må de forhandle løn med arbejdsgiveren og så se, hvad de kan få hjem, siger Anne Windfeldt Trolle.
3F bakker op om sømænd
Fagforeningen 3F har nu valgt at biintervenere i de to Højesteretssager med støtte til sømændene.
- Det kan ikke være rigtigt, at søfolk skal lide under denne her ordning, der egentlig er en sag mellem Skat og rederierne, siger Thorkild Holmboe-Hay.
Han er søfartsansvarlig hos 3F Privat Service, Hotel og Restauration, der blandt andet repræsenterer café- og restaurationsmedarbejdere på færgefarter.
Og Thorkild Holmboe-Hay peger på, at der i DIS-ordningen også er andre problemer end regulering af nettolønnen. For eksempel går senior-søfolk glip af skattenedslaget på 100.000 kroner, der tilfalder de 64-65-årige, der bliver på arbejdsmarkedet.
3F foreslår, at statsstøtteordningen ændres, så søfolkene bliver beskattet som alle andre og indkomstskatten sendes videre til rederierne via Skat.
- På den måde mister rederierne ikke en eneste krone i statsstøtte, men søfolkene slipper for de gener, der følger med den nuværende ordning.