I otte år har post-traumatisk stress (PTSD) stået på listen over erhvervssygdomme, der giver ret til erstatning for danske soldater med ar på sjælen. Og i lige så lang tid har Arbejdsskadestyrelsen afvist sager på et fejlagtigt grundlag.
"Det er måske ikke en decideret løgn, men det er i hvert fald dybt underligt, at Arbejdsskadestyrelsen har holdt så stædigt fast i seks-måneders-kravet," siger Jørgen Arbo-Bæhr, der er Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.
Med henvisning til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har Arbejdsskadestyrelsen krævet, at soldater skal bevise, at de har haft symptomer på PTSD senest seks måneder efter hjemkomst fra krigszonen.
Nu viser det sig, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har haft belæg for den praksis.
WHO's retningslinjer er nemlig ikke nær så stramme som styrelsens. De åbner derimod op for, at symptomer på PTSD kan være forsinkede og vise sig efter seks måneder.
"Jeg undrer mig over, at Arbejdsskadestyrelsen har været så firkantet, når kravet ikke har hold i virkeligheden," siger Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr.
Forsinkelse udelukker ikke lidelse
Arbejdsskadestyrelsen og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har hele tiden hævdet, at styrelsen bare gør, som WHO siger.
"Dette krav er opstillet på baggrund af en lægefaglig vurdering i Sundhedsstyrelsen og WHO," skrev Mette Frederiksen til Avisen.dk i efteråret.
Men ifølge WHO's hovedkvarter i Genéve er den lægefaglige vurdering her langt fra så firkantet, som den danske praksis giver indtryk af.
Forsker Mark Humphrey van Ommeren fra organisationens afdeling for psykisk helbred oplyser, at forsinkede symptomer ikke udelukker diagnosen.
"En 'sandsynlig' diagnose kan stadigvæk være mulig, hvis forsinkelsen mellem hændelsen og påbegyndelsen har været længere end seks måneder, forudsat at de kliniske tegn er typiske, og at ingen alternativ psykisk lidelse (...) er plausibel," læser han højt fra WHO's sygdomsklassifikation, ICD 10, som Arbejdsskadestyrelsen hævder at følge.
Fejl på fejl
Arbejdsskadestyrelsens fejlagtige fortolkning af WHO's retningslinjer betyder, at krigsskadede danske soldater måske er blevet snydt for en erstatning. En erstatning, der kan være afgørende for soldaterenes privatøkonomi, fordi PTSD i mange tilfælde er invaliderende.
En ny rapport fra Soldaterlegatet, der uddeler legater til fysisk og psykisk sårede soldater samt efterladte, peger på det samme problem.
Soldaterlegatet har fået et advokatfirma med speciale i arbejdsskadesager til at gennemgå 345 arbejdsskadesager, og firmaets konklusion er klar:
"Arbejdsskadestyrelsen fejlfortolker WHO's retningslinjer."
Advokatfirmaet konkluderer også, at styrelsens sagsbehandling ikke tåler at komme for en dommer:
"At Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at der skal have været sygdomstegn inden for seks måneder efter hjemkomsten fra mission er forkert og vil næppe holde ved en domstolsprøvelse."
Uenighed blandt forskere
Avisen.dk ville gerne have haft et interview med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), men hun har "desværre ikke mulighed for at ringe".
Ministeren forklarer i et skriftligt svar, at Danmark "skylder" soldater og deres familier at anerkende krigsskader. Hun forholder sig hverken til Enhedslistens kritik eller oplysningerne fra WHO.
Hun henholder sig til, at der lige nu er en udredning i gang, som ventes færdig "meget snart".
"Det er uenighed blandt forskere, der har gjort, at jeg har iværksat den såkaldte PTSD-udredning - netop for at arbejdsskademyndighederne kan få opdateret den eksisterende viden på området til gavn for veteranerne og den måde, at deres sager bliver behandlet på," skriver ministeren til Avisen.dk.
Et flertal i Folketinget har for nylig pålagt regeringen at ophæve seks-måneders-kravet for krigsveteraner, samt pålagt Arbejdsskadestyrelsen at genoptage de mange afviste sager.
Den oprindelige ordlyd af WHO's krav til diagnosen PTSD:
PTSD "should not generally be diagnosed unless there is evidence that it arose within six months of a traumatic event of exceptional severity. A 'probable' diagnosis might still be possible if the delay between the event and the onset was longer than six months, provided that the clinical manifestations are typical and no alternative identification of the disorder (e.g. as an anxiety or obsessive-compulsive disorder or depressive episode) is plausible."
Arbejdsskadestyrelsens forklaring af WHO's diagnosekrav:
"Diagnosen post-traumatisk belastningsreaktion kan i princippet ikke stilles, uden at tilskadekomne opfylder de diagnostiske krav til sygdommen fuldt ud, herunder kravet om udsættelse for exceptionelt truende eller katastrofe-agtige belastninger senest seks måneder før sygdommens debut."
Kilde: WHO (Classification of Mental and Behavioural Disorders: Clinical Descriptions and Diagnostic Guidelines) og Arbejdsskadestyrelsen