Det skal du ikke sige til en stræber:
”Ledelsen synes ikke, det er så vigtigt, men kan du ikke tage opgaven alligevel?”
Stræberen laver kun ting, der giver sikker positiv opmærksomhed fra ’de rigtige’. Og tror stræberen, du kan være en konkurrent, skal du absolut ikke forvente nogen form for hjælp.
Sådan overtaler du en stræber:
”Den her opgave vil vise ledelsen den store forskel, vi gør i vores afdeling. Vil du ikke være med?”
Stræberen klar til at løse opgaven hurtigt og vil lægge al sin energi i at gøre direktøren opmærksom på det.
Stræberen til firmafest:
Stræberen kommer til firmafesten for at snakke med de rigtige og opbygge netværk.
Stræberen har en solid selvtillid og kan godt regere både på dansegulvet og i baren, hvor der også tjekkes konkurrenter ud og samles sladder ind, der kan bruges strategisk senere.
Fester bruges også til at lægge snøren ud hos indflydelsesrige i andre afdelinger.
Ud på de små timer dropper stræberen helt sikkert også forbi den øverste chef for helt tilfældigt lige at fortælle om sit seneste nye succesfulde projekt.
Til firmafesten er stræberen her og der og alle vegne, for der skal tjekkes konkurrenter ud og samles sladder ind. Til senere strategisk brug.