Af René Fredensborg | refr@avisen.dk
Lad os kalde det Storm-syndromet.
Flere af kritikerne vil sandsynligvis bruge overskriften Storm i et glas vand (hov, nej, den har Ekstra Bladet åbenbart allerede brugt, selvom den skam også var på spil herude), for er der noget, der kan fremelske et anti-sympatisk træk i den danske presse, så er det, når vore hjemlige stjerner promoverer sig selv langt ud over evne.
Som altså mønstereksemplet Pernille Rosendahl fra Swan Lee, der har slået sig sammen med en bassist fra noget, der hedder Mew, og således i en rum tid har ladet sig totalt over-eksponere, vistnok iført rekvisitter fra Pirates of the Carabian . Thi sådan kommer man på forsiden, når ingen interesserer sig for, hvad der er indenunder.
Dér har vi det Storm-syndrom, som jeg sådan har gået og manglet ord for.
For bør vi ikke sætte ind, før vore såkaldte stjerner ligner en mediestorm på glat is?
Jeg tror det. Jeg har derfor forlængst henvendt mig til den skrupskøre Anders Lund Madsen om emnet, fordi han på et tidspunkt var overalt i en så uhyggelig grad, at man helt glemte at høre efter. Indtil videre har han og brormand Hjerne-Madsen dog holdt sig fra at lave en tredje omgang tomgangs-teater, så et lille hint virker altså. Således forventer jeg også, at nogen snart vil fortælle mig, at jeg ikke er så sjov, som jeg selv tror.
Sådan støtter vi jo hinanden, når det rabler.
Det er det, der adskiller os fra dyret, som Hjerne-Madsen ville have sagt.
Tag nu den verdensberømte designer Henrik Vibskov. Han har tilsyneladende opkøbt kostumerne fra et bulgarsk cirkus og fragtet hele farveladen til Danmark, og nu er han så trendy as hell. Engang sad jeg til samme the-selskab som denne Vibskov, og selv om hans fire meter lange halstørklæde var kravlet ned i min kop, fandt han det ikke nødvendigt at værdige mig et blik.
Indrømmet, jeg lider selv af lavt selvværd, men det skal ikke forhindre mig (eller dig) i at trække det gule kort og hjælpe folk som billedkunstneren Tal R, filmgeniet Lars von Trier og hundredevis af andre stjerner, der ikke længere overgår sig selv.
Så husk at være den lille dreng i Kejserens Nye Klæder og sige til, når stjernen ikke har noget tøj på.
Det er den slags hjælp til selvhjælp, der kan gøre det af med Storm-syndromet.