5/6
Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford
Instr. Andrew Dominik

Der er både lavet dusinvis af film og bunkevis af mere eller mindre lødig lekture om den legendariske desperado Jesse James.

Men denne gang er historien helt unikt iscenesat som en intim og intelligent western, der vender vrangen ud på det stof, myter er gjort af.

Det er den stort set ukendte instruktør og manuskriptforfatter Andrew Dominik, der har bearbejdet romanen af samme navn om mordet på Amerikas mest berømte bandit, og det gør han med blændende stilistisk fantasi.

Her er både øje for store smukke landskaber og alle de små sigende detaljer, der styrker alt det usagte i en film, der bevidst læner sig op ad den lyriske langsommelighed, som man også kender fra mesterinstruktøren Terrence Malick og især hans krigsfilm The Thin Red Line .

Barsk og brutal

Men tag ikke fejl. Filmen er også barsk og brutal. Det kan godt være, at cowboys her kan græde, men man får et mindre chok, når seksløberen hist og pist kommer i brug på yderst realistisk vis. Det er dog de psykologisk intense er du forræder eller er du loyal -dueller mellem den karismatiske stjerneforbryder og hans wanna be-slæng, der holder spændingen oppe, selv om man naturligvis er bekendt med slutningen.

Præriepoesi

Det er ironisk nok selveste Brad Pitt, der har rollen som den ikonisk tilbedte togrøver Jesse James, der mod slutningen af sin karriere hooker op med den senere ligeså berygtede bondeknold Robert Ford – fantastisk modsætningsfyldt spillet af Casey Affleck.

En Oscar herfra!

Ford drømmer om at være Jesse James (men er det bestemt ikke), og filmen cirkler fejende flot rundt om de to mænds skæbnefællesskab, kontrastfyldte skurke/helte-roller og ikke mindst de irrationelle valg, der fører dem begge mod afgrunden.

Det er en bragende god historie, episk i sin karakter, og tildelt præcis så meget præriepoesi, at man tilgiver de mange abrupte sidehistorier og den undertiden sentimentale slagside.

Fordi det er så sjældent at en kommerciel film tør udfordre konventionerne, dyrke motivet, lyset, skyggerne, naturen og ikke mindst stilheden.

Ja, den er med sine 155 minutter nok for lang for de fleste, men jeg har altså lyst til at se den igen.

Stor kunst!