Tirsdagens dom i Højesteret om en udlænding på tålt ophold giver opbakning til regeringens linje, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Manden havde været på tålt ophold i knap fire år. Hver dag klokken 10 skulle han melde sig i Center Sandholm på Sjælland.
Men efter knap fire år burde Udlændingestyrelsen ikke have forlænget mandens meldepligt, lyder Højesterets dom. Det er nemlig et uproportionalt indgreb. Og dermed i strid med menneskerettighederne.
Men Inger Støjberg hæfter sig ved, at Højesteret ikke generelt har dømt imod meldepligt.
- Dommen viser, at vi har ret til at videreføre det regime, vi har haft hidtil.
- Nemlig, at hvis man er på tålt ophold, så har man en forpligtigelse til at opholde sig et bestemt sted, og man er forpligtiget til at melde sig, siger ministeren.
Udlændingen, der er fra Libanon, blev i 2005 dømt i en større østjysk narkosag og udvist af Danmark. Men da han risikerer dødsstraf eller tortur, har han levet på tålt ophold siden prøveløsladelsen i 2009.
Der er omkring 70 personer på tålt ophold, som er udlændinge, der risikerer at blive udsat for dødsstraf eller tortur, hvis de vender hjem.
- Det vil give anledning til at se på alle de sager, der er nu, om vi har tolket regelsættet for stramt over for de andre, der er på tålt ophold, siger Inger Støjberg.
Det mener ministeren dog ikke, at der er risiko for.
Regeringen har lagt op til nye stramninger for udlændinge, der er på tålt ophold. Og det giver dommen ikke anledning til at genoverveje.
- Nej, faktisk tværtimod. I øjeblikket har vi et lovforslag på tapetet, der gør, at vi sanktionerer hårdere, hvis man ikke overholder den meldepligt, man har, siger hun.
Regeringen kigger sagerne igennem hvert halve år, men lægger i det nye lovforslag op til at gøre det en gang om året.
- Det skal også være sådan, at vi ikke drukner i administration på det her felt. Så jeg mener, at en gang om året vil være helt på sin plads, siger ministeren.
I næsten fire år var manden fra Libanon underlagt melde- og opholdspligt, og indgrebet blev forlænget af Udlændingestyrelsen.
Men ifølge Højesteret var retten til at bevæge sig frit krænket, og menneskerettighedskonventionen er overtrådt.
Manden skjulte sig ikke, og der var ikke udsigt til, at han kunne sendes ud af landet, lød det.
/ritzau/