Selv om samtlige danske ministerier siden 2007 har skullet indberette, hvor mange penge de bruger på eksterne konsulenter, er det ikke muligt at få et klart svar om statens udgifter i dag. Det skriver Politiken tirsdag.
Rigsrevisionen har ellers årligt rejst kritik af uklare opgørelser, hvor ministerier og styrelser har opgjort udgifterne forskelligt og mangelfuldt, når de har haft besøg af konsulentfirmaer som Deloitte, Rambøll eller McKinsey & Company.
Uden et samlet overblik er det ikke muligt at indgå de bedste og billigste aftaler på statens vegne, lyder kritikken. Rigsrevisionen anslog i 2009 beløbet til konsulenter til at være 3,9 milliarder kroner.
Politiken har spurgt Moderniseringsstyrelsen, som alle ministerier skal indberette til, hvor mange penge staten de seneste år har brugt på konsulenter. Men styrelsen oplyser, at det ikke er muligt at udarbejde en valid oversigt.
Formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), er ikke tilfreds med, at der fortsat ikke er overblik over udgifterne.
- De må se at få det speedet op, og det gælder både ude i de enkelte institutioner og i Moderniseringsstyrelsen, der i stedet for at sidde på hænderne må til at tage nogle initiativer og hjælpe ministerierne på vej, siger han til Politiken.
Jørgen Grønnegaard Christensen, professor i forvaltning ved Aarhus Universitet, mener ikke, at det burde være svært at opgøre, og understreger, at det manglende overblik kan få konsekvenser.
- Det er ikke noget godt grundlag for at prioritere, om man selv skal løse en opgave, eller om man skal hyre konsulenter. Det besværliggør vurderingen af, om man populært sagt får valuta for pengene, siger han til Politiken.
Hos Moderniseringsstyrelsen mener man dog, at der er en række usikkerheder, der gør, at man ikke kan give et fuldstændigt billede af konsulentforbruget i staten.
- Eksempelvis indgår alt fra tolkning til hardcore it-konsulentbistand i opgørelserne, ligesom der er forskelle på, hvordan ministerierne kategoriserer deres indkøb, siger kontorchef Mikkel Plannthin.