Spansk politi har anholdt en formodet tilhænger af Islamisk Stat. Han menes at have planlagt et eller flere jihadist-angreb.
Anholdelsen af manden, som er marokkansk statsborger, er sket i Barcelona.
Civilgarden beskriver den anholdte som "stærkt radikaliseret". Han blev anholdt efter en fælles operation mellem sikkerhedsstyrker i Marokko og USA.
- Den mistænkte havde i sinde at gennemføre et terroranslag. Detaljer om det er ukendte, hedder det i en erklæring fra politiet i Spanien.
Den anholdtes forbindelser til Islamisk Stat går mindst fire år tilbage. Det siger de spanske myndigheder. Ifølge myndighederne har manden ikke udvist tegn på at være radikaliseret før for nylig.
- Efter nedlukningen af det spanske samfund den 14. marts i forbindelse med coronakrisen, fik han en øget interesse for jihadist-bevægelsen, siger politiet.
Det er efter coronakrisens udbrud, at han den mistænkte har svoret troskab over for Islamisk Stat og erklæret sit had mod Vesten på sociale medier.
Han har ifølge myndighederne udforsket dele af Barcelona. Han menes at have søgt efter egnede angrebsmål.
Marokko i Nordafrika har længe regnet sig som allieret i kampen mod voldelig islamistisk ekstremisme.
I august 2017 kørte en 22-årig marokkaner, Younes Abouyaaqoub, en varebil ind i en folkemængde på Barcelonas populære Las Ramblas boulevard i Barcelona. 14 mennesker blev dræbt. 130 blev såret.
I april anholdt sikkerhedsstyrker i den sydlige spanske by Almeria britisk rapper, som var på flugt efter at have kæmpet for jihadist-bevægelsen i Syren og Irak.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters