Slagtet af krisen: Se hvem der tabte magten
En række ledere er gået af i vestlige lande i de seneste par år. Den økonomiske krise har i større eller mindre grad spillet en rolle.
Lærke Lytken
Siden krisens indtog i 2008 er en stor del af toppen i det politiske Europa blevet skiftet ud. Se dem her.
Disse mænd har måtte vinke farvel til magten. Foto: AP Photo / POLFOTO
Januar 2009: Finanskrisen lægger så stort pres på Islands regering, at statsminister Geir Haarde tvinges til at indgive sin afskedsbegæring. Landets første kvindelige statsminister, Jóhanna Sigurdardóttir, bliver valgt som efterfølger. Hun er desuden også verdens første homoseksuelle regeringsleder - i hvert fald som er åben omkring det. Foto: Brynjar Gauti/AP/POLFOTO / POLFOTO
Maj 2010: Den britiske premierminister, Gordon Brown, og hans Labour-parti går tilbage ved valget og må overlade nøglerne til Downing Street 10 til den konservative David Cameron. Foto: Scanpix/AFP/Kirsty Wigglesworth
Februar 2011: Irlands premierminister, Brian Cowen, taber valget et par måneder efter, at hans regering måtte gå tiggergang til EU og Den Internationale Valutafond (IMF) for at bede om et stort kriselån. Overtager: Enda Kenny. Foto: colourbox
Marts 2011: Portugals parlament siger nej til en ny runde sparekrav. Det fører til, at den socialistiske mindretalsregering med premierminister José Socrates i spidsen går af. Centrumhøjrepartiet PSD vinder valget tre måneder senere og dermed bliver lederen af partiet, Pedro Passos Coelho, landets nye premierminister. Foto: AP Photo/Paulo Duarte / POLFOTO
September 2011: Efter folketingsvalget herhjemme mister Lars Løkke Rasmussen og hans VK-regering magten. Løkke siger - lidt spøgende - som forklaring på nederlaget, at det faldt i hans lod at være statsminister under det største økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig. Som bekendt overtog Helle Thorning-Schmidt (S) posten som Danmarks statsminister. Foto: Colourbox
Se næste billeder