Slagtet af krisen: Se hvem der tabte magten
En række ledere er gået af i vestlige lande i de seneste par år. Den økonomiske krise har i større eller mindre grad spillet en rolle.
Lærke Lytken
Siden krisens indtog i 2008 er en stor del af toppen i det politiske Europa blevet skiftet ud. Se dem her.
November 2011: Efter måneders politisk uro tvinges den græske premierminister, George Papandreou, til at træde tilbage, efter han til de øvrige EU-landes bestyrtelse lufter tanken om at udskrive folkeafstemning om IMF's og EU's kriseplan. Han efterfølges af Lucas Papademos, der ikke selv er valgt til parlamentet. Foto: Colourbox
November 2011: Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, indgiver sin afskedsbegæring efter det mislykkedes for ham at få flertal ved en budgetafstemning i parlamentet. Han afløses af Mario Monti, som er leder af en kriseregering. Foto: AP/Alexander Zemlianichenko, pool / POLFOTO
November 2011: I Spanien, der siden 2008 er sunket dybere ned i det økonomiske kviksand, vinder det konservative Partido Popular en jordskredssejr over premierminister José Luis Rodríguez Zapateros socialistiske regering. Foto: AP Photo/EFE, Lavendeira / POLFOTO
April 2012: Den hollandske premierminister, Mark Rutte, og hans centrumhøjreregering må opgive at regere videre, efter syv ugers forhandlinger om besparelser bryder sammen. Hollænderne skal efter alt at dømme til valg den 12. september i år. Foto: Nick van Ormondt
6. maj: I Frankrig må præsident Nicolas Sarkozy erkende sit nederlag til socialisten François Hollande. Samtidig viser meningsmålinger, at det franske socialistparti sammen med De Grønne har en føring forud for parlamentsvalget i juni. Foto: AP Photo/Philippe Wojazer / POLFOTO
6. maj: I protest over voldsomme besparelser stemmer grækerne i høj grad på de mindre protestpartier, mens de to store regeringspartier, Nyt Demokrati og især Pasok, får en ydmygende afklapsning af vælgerne, da de mister deres flertal i parlamentet. Situationen i landet er stadig usikker, og hvis ikke venstrefløjspartiet Syriza kan danne en regering, kan grækerne risikere et omvalg. Lederen af det græske parti Nyt Demokrati, Antonis Samara, opgav før Syriza at danne en regering, efter han havde forsøgt i et døgn. Foto: Colourbox
Se galleri forfra