En medarbejder i Skat var parat til at afspille politiets hemmelige telefonaflytning i en banal sag i fogedretten i Københavns Byret.
Men Skat ville holde kortene meget tæt på kroppen. Borgeren og hans advokat måtte ikke få adgang til materialet, oplyser advokat André Rouvillain.
- Det viser en tankegang, der hører hjemme i den sorte middelalder, at man vil bruge beviser, som man ikke vil udlevere til modparten. Det er i strid med almindelige retssikkerhedsprincipper, mener André Rouvillain.
Telefonaflytningen lå på den pc, som Skats medarbejder havde med sig til mødet i fogedretten.
Skat havde fået aflytningen fra Københavns Politi, som nogen tid forinden havde kørt en drabsefterforskning mod en rocker.
Straffesagen faldt til jorden, men politiet besluttede at videregive de fortrolige oplysninger fra indgrebet til Skat. Og her vil man altså bruge aflytningen som bevis i en sag om udlæg.
Forløbet er ifølge advokat André Rouvillain meget betænkeligt, og han har bedt anklagemyndigheden undersøge, om politiet har overtrådt loven.
Statsadvokaten har sagt nej. Omvendt mener Politiklagenævnet, at der er grundlag for at rejse en straffesag mod to anklagere i Københavns Politi.
Om mødet i fogedretten fortæller advokaten, at Skats medarbejder havde fået pålæg fra politiet om, at han ikke måtte udlevere aflytningen til advokaten. Han havde blot fået tilladelse til at afspille den i retsmødet.
Det viser ifølge advokat Rouvillain, at politiet var klar over, at materialet var ømtåleligt og underlagt restriktioner. I øvrigt endte retsmødet i fogedretten med, at dommeren udsatte sagen.
Forløbet er usædvanligt. I hvert fald skriver Skatteministeriet i en mail til Ritzau, at Skat "sjældent modtager og gør brug af materiale modtaget af politiet."
"Generelt bruger Skat ikke sådant materiale i almindelige skattesager," skriver ministeriet.
I de få tilfælde, hvor det sker, "vil det som altovervejende hovedregel være i sager", som Skat har taget initiativ til - for eksempel om grov økonomisk kriminalitet.
/ritzau/