Af Rasmus Karkov | raka@avisen.dk
Skatten bliver et af de afgørende temaer i en kommende valgkamp. Nogle partier vil give til de rige, andre til de fattige, og nogle vil give til velfærden.
På Handelshøjskolen i København sidder professor Søren Bo Nielsen, der kan forklare skatten, så alle kan være med.
Hvorfor er politikere så uenige om skat?
»Den ene side ser først på, hvad velfærdsstaten koster, og udskriver derefter skatter for at dække udgifterne. Den anden ser i højere grad på, hvor høj skatten skal være, og hvad man kan få for de penge. Sidstnævnte mener, at man får større skatteindtægter ved at sænke skatten, fordi flere arbejder,« siger han.
Hvad består skattegrundlaget af?
»Groft sagt består skattegrundlaget af afgifter, skat på ens løn og ting som selskabs- og ejendomsskat. Man regulerer skatten ved at skrue på de elementer og diverse fradrag, som borgerne har« siger han.
Flere skal arbejde ekstra
Hvorfor sænke skatten for de rige?
»Argumentet for at sænke topskatten er, at det vil få flere til at arbejde ekstra. Det betyder ikke noget for dem, der har en fast månedsløn uanset hvor meget de arbejder. Men det betyder noget for sygeplejersken, der kan tage en ekstra vagt, og håndværkeren, der kan reparere en ekstra køkkenvask,« siger han.
Men arbejder folk ikke ekstra, hvis man sænker bundskatten, så alle får skattelettelser?
»Nej, hvis man sænker bundskatten, så er skattelettelsen så lille, at det ikke giver et større incitament til at arbejde. Samtidig viser undersøgelser, at den øgede velstand, som skattelettelser giver, faktisk kan få folk til at kræve mere fritid, fordi de føler sig rigere og derfor ikke behøver arbejde så meget. Det samme fænomen slår ikke helt så meget igennem, hvis man sænker topskatten,« siger han.
Er det så ikke bare topskatten, man skal sænke?
»Hvis man sænker topskatten, bliver uligheden større. Hvis man ikke mener, det er et problem, så skal man sænke topskatten,« siger Søren Bo Nielsen.
Det mener partierne om skatten:
Grafik: Nyhedavisen