Et menneske kan rent fysisk kun være ét sted ad gangen. Sidder et barn og spiller computer eller ser Cartoon Channel, kan det ikke også lege skjul eller spille basketball.
Hvis meget af børns tid tilbringes bag skærmen , er der ikke tid nok til fysisk aktivitet, til at få pulsen op i det høje gear og til at udvikle musklerne. De videnskabelige undersøgelser af unges fysiske formåen, vi kender til, går alle i samme retning. Det går nedad med konditionen og den fysiske styrke, samtidig med at det går opad med, hvor mange børn der får overflødige kilo på sidebenene.
Jeg er enig i, at det er forældrenes ansvar at sætte rammer for deres børn. Men hvordan finder man ud af, hvor grænsen går?
Forældre har i sagens natur ingen egne erfaringer fra deres barndom. Så må videnskabelige undersøgelser og viden om børnekroppens udvikling være baggrund for, at eksperter kommer med kvalificerede bud. Det kan give forældrene og også børnene selv en rettesnor for, om vanerne bag skærmen peger mod sundhed.
Det er tit udskældt at sætte rammer op, men ingen rammer, når viden findes, er bare at lade stå til. Ganske uansvarligt med den fart, fedmeepidemien har på.