Karsten Hønge er beskæftigelsesordfører for SF. Han udlært tømrersvend og arbejdede i en længere årrække på forskellige byggepladser. Han er også tidligere fagforeningsformand gennem 16 år. Karsten vil især skrive om vilkårene på arbejdsmarkedet – altid med udgangspunkt i dem, som har mindst.
KENDER DU DET, når du gerne vil bage en chokoladekage, men kæresten ikke har lyst til chokolade? Hvordan får man hende så med på idéen? Måske kunne man lave brownies, det er jo ikke helt det samme. Måske en hvid chokoladekage? Måske kunne man endda komme afsted med at lave en helt almindelig chokoladekage, og så bare skjule den under et tyndt lag glasur?
Det sidste lader i hvert fald til at være Liberal Alliances strategi med topskatten. DF ville ikke være med til lettelser. Hvad gør man så? Hvordan ændrer man i opskriften til topskattelettelser, så man får det samme resultat?
I LA ER DE GODE, politiske bagere med masser af viden om den vigtigste ingrediens i enhver lækker, fyldig dessert: varm luft. Så hovedingrediensen i den nye topskattekage var de ikke længe om at finde på: beskæftigelsesfradraget.
At fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget er en helt perfekt substitut for topskattelettelser. For det første er det en eksotisk og fremmed ingrediens, som ingen rigtigt kender, og derfor vil ingen mistænke, at det bare er en måde at give de rige flere penge på. Dagpengemodtageren og den lavtlønnede får ikke en krone ud af forslaget, LO-familien får lige nok, til at købe et par pizzaer, og de absolut rigeste scorer 32.000 kroner. Skønt.
NÅR BUNDEN SÅLEDES ER LAGT af beskæftigelsesfradraget skal der findes noget fyld. Her er der brug for noget, der ser rigtigt indbydende og solidt ud, men som glider let ned. Eftersom de fleste bruger telefoner og kører i biler, var det måske en idé at kigge på afgifterne?
Sætter man tænderne i afgiftsfyldet kan man dog hurtigt komme til at knække en tand. Eksempelvis stiger adgangen til fri telefon nærmest eksponentielt i takt med lønnen, så der er mange flere velhavere end almindelige danskere, der scorer gevinsten. Det samme gælder for registreringsafgiften, hvor erhvervsminister Brian Mikkelsens Lamborghini-drømme får markant mere luft under vingerne, end Brian fra Ballerups forhåbninger om at opgradere fra en Toyota Yaris til en Citroën C5.
TIL SIDST SKAL DER BRUGES NOGET DRYS. Noget, der får Dansk Folkepartis mund til at løbe i vand, fordi det ser så dejligt ud, men som mest består af sukker og luft. Her har Liberal Alliance fundet på at droppe ”udligningsskatten på pensionsudbetalinger” og det lyder unægtelig godt, at de ældre skal have flere penge. Men hov, hvilke ældre? Dem med de største pensionsformuer, naturligvis!
Sådan har Liberal Alliance brygget en ordentlig portion topskattelettelser, helt uden, at de behøver at kalde dem, hvad de er. Og skulle man være i tvivl, har de ultraliberale venner i tænketanken CEPOS meldt klart ud: det regeringen planlægger er i realiteten en endnu større topskattelettelse, end de skrottede planer om at lette selve topskatten.
Om Dansk Folkeparti hopper på limpinden er selvfølgelig et åbent spørgsmål, men hvis de gør, afslører det måske, at de aldrig har været helt så store modstandere af skattelettelser til de rige, som de ellers har påstået.
TILBAGE ER DER KUN at gå på indkøb. For at få råd til alle godterne til samfundets rigeste, planlægger regeringen at bruge familiens opsparing – Danmarks økonomiske råderum. Det kunne man selvfølgelig også bruge på børnepasning og sundhedspleje, men en luksuskage er dyr, og pengene skal jo findes et sted.
Har regeringen held med at få serveret denne kage til danskerne, skal vi sige tillykke til dem, der har deres på det tørre. Resten? Ja, de må jo nok vænne sig til at være våde lidt endnu.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.