Det var en opsigtsvækkende melding, da innovationsminister Sophie Løhde (V) skulder ved skulder med de tre regeringspartiledere Lars Løkke Rasmussen (V), Søren Pape Poulsen (K) og Anders Samuelsen (LA) tirsdag kunne præsentere regeringens 'sammenhængsreform'.
Susannes arbejde ødelagde hendes skulder: Frygter for alderdommen
Regeringen pønser på at fjerne 130 krav på sundheds- og ældreområdet og dermed frigøre fire milliarder kroner. Penge der skal gå direkte tilbage i velfærdposen og frigive cirka 2.000 årsværk i sektoren.
Men udmeldingen blev mødt med en vis skepsis. Hos FOA lød det for godt til at være sandt, og også Ældresagen havde en 'række betænkeligheder'. Ligesom Aarhus-borgmester og formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), erklærede sig skeptisk over for udmeldingen.
De er langtfra de eneste, der er spændte på, hvordan ligningen bag regeringens regnestykke ser ud. Sundheds- og ældreordfører hos SF, Kirsten Normann Andersen, er også en af dem.
- Jeg kan ikke få øje på et eneste forslag i reformen, der vil frigive de her ressourcer. Og det er ærgerligt, siger Kirsten Normann Andersen til Avisen.dk.
Løhde i samråd
Hun indkalder derfor innovantionsminister Sophie Løhde (V) til et samråd, hvor ministeren skal svare på, hvordan regeringen finder frem til antallet af årsværk, og hvordan de konkrete afbureaukratiserings-tiltag vil frigive 4 milliarder.
Det er jo en grundig kulegravning, hvor man har inddraget eksterne parter, der ligger til grund for tallene i denne her reform. Hvorfor skulle regeringens tal ikke være rigtige?
- Jeg kan simpelthen bare ikke se, hvordan man finder frem til de 4 milliarder, og når op på det antal årsværk. Derfor indkalder jeg jo også til samrådet, fordi jeg gerne vil have ministeren til at gøre rede for de her tal og gøre mig klogere på de udregninger, siger Kirsten Normann Andersen.
Hun mener ikke, at de krav, regeringen vil fjerne, er vidtrækkende nok til at frigive de penge, regeringen håber på.
- Jeg synes jo også, at personalet skal bruge mere tid på kerneopgaverne, og jeg mener også, at der er bureaukrati at tage fat i, påpeger hun.
- Sygefravær er et eksempel, hvor regeringen håber at hente penge. Det er et område, hvor man meget længe har forsøgt at spare nogle penge. Man lykkes bare aldrig med at nedbringe det, men pengene er sparet alligevel. Det går galt, fordi man ikke tager fat i det grundlæggende problem, at personalet er topstresset.
Hun peger blandt andet på opgør med brugen af vikarer og konsulenter, udarbejdelse af kvalitetsstandarder og brugen af køb og salg i det private som tiltag, der vil stikke endnu dybere. Desuden så Kirsten Normann Andersen gerne, at der bruges mindre tid på arbejdsmiljøcertificeringer, tidsregistreringer og timeberegninger.
Løhde: Alle penge går til kommunerne
I Berlingske satte Sophie Løhde søndag aften ord på, hvorfor reformen var en nødvendighed. Her understregede ministeren, at der er behov for meget mindre bureaukrati.
- Jeg påstår ikke, at vi med reformen får fjernet al bureaukrati i den offentlige sektor. Det er heller ikke ensbetydende med, at vi ikke skal interessere os for de ældres medicinforbrug, men der er ingen grund til, at en nødvendig oplysning skal registreres tre forskellige steder, lød det fra Sophie Løhde i Berlingske.
Og på spørgsmålet om, hvorvidt de ansatte skal frygte, at regeringen vil høste gevinsten ved de fjernede krav som en besparelse, svarer ministeren klart nej.
- Nej, det er afgørende for mig at sætte en tyk streg under, at vi ikke kommer til at tage en bøjet femogtyveøre fra noget plejehjem. Hver krone, vi kan frigøre ved at skære ned på bøvlet og bureaukratiet, skal man kunne beholde lokalt, påpegede Sophie Løhde.