Bydelsmor. Den titel bryster mere end 600 kvinder fordelt i hele landet sig af.
Som bydelsmor bliver man uddannet til at hjælpe indvandrerkvinder med at falde til i Danmark. Opgaven er ulønnet.
Projektet havde sin spæde start i 2007 og har siden vokset sig stort og stærkt. I dag består netværket af 41 nationaliteter.
Og det har god effekt, slås det fast i en evaluering, analysebureauet Deloitte har lavet i samarbejde med Bydelsmødrenes Landsorganisation i 2015.
Ifølge evalueringen gavner projektet ikke blot kvinderne, der modtager hjælp. Også bydelsmødrene - som oftest selv har en anden etnisk baggrund - får meget ud af deres nye rolle. Nemlig større selvtillid, en stærkere tilknytning til lokalområdet og mod på at løse udfordringer.
- Det er en rigtig god idé. Alle uanset etnicitet og køn har brug for rollemodeller, de kan spejle sig i. Det har flygtninge selvfølgelig også, siger Else-Marie Ringgaard, ekspert i integration og projektchef i Integrationsnet, der er en del af Dansk Flygtningehjælp.
Chefkonsulent i Bydelsmødre, Mai-Britt Haugaard Jeppesen, fremhæver, at projektet er med til at give kvinderne et overskud på den sociale konto.
- Mange kvinder er ret isolerede, fordi de ofte ikke har noget netværk og har svært ved sproget. Men bydelsmødrene få dem til at komme ud af deres lejligheder, så de føler sig mere hjemme, siger hun.
Hjælper uden at bestemme
En af bydelsmødrene er 51-årige Tiaheswery Thiaharaja, der for 29 år siden flygtede fra Sri Lanka til Danmark.
I dag er hun uddannelseskoordinator for Bydelsmødrene i Holstebro, hvor hun hjælper andre kvinder med at forstå de normer, danskere tager for givet.
- Hverdagsintegration virker godt. I bydelsmødre hjælper vi kvinder uden at bestemme over dem, siger hun.
Bydelsmødre skal være rollemodeller, men ikke løftede pegefingre, understreger hun. De er en slags manual til at klare sig i en dansk hverdag, der ofte er helt forskellig fra det, man kender.
Danskerne spiser frugt på en anderledes måde, drikker kaffe langsomt og sover med tunge dyner, forklarer Tiaheswery Thiaharaja.
Bydelsmødrene kan også hjælp med busruter og lægebesøg.
Og de kan være vigtige brobyggere mellem systemet og udsatte familier. Da mange indvandrerkvinder ikke kender det danske system, er de ofte bange for, at myndighederne fjerner deres børn, hvis der er problemer i hjemmet. Den slags bekymringer kan bydelsmødrene være med til at mane til jorden.
- Vi fortæller dem, at de ikke behøver være bange. Ingen vil fjerne deres børn. Kvinderne skal bare snakke med kommunen eller pædagogerne, siger Tiaheswery Thiaharaja.
Større tilknytning, men svært at sige fra
Det engagement, kvinderne lægger i det frivillige arbejde, kan have en stor betydning på et mere generelt plan, vurderer integrationsekspert Else-Marie Ringgaard.
- Vi kan tydeligt mærke, at det også inspirerer medarbejdere ude i kommunerne, siger hun.
Af Deloittes evaluering fremgår det, at næsten ni ud af ti af bydelsmødrenes samarbejds-partnere vurderer, at Bydelsmødrenes indsats skaber resultater.
Partnerne kommer blandt andet fra kommunale forvaltninger, boligforeninger og lokale kultur- og fritidsinstitutioner.
På landsplan er alle Bydelsmødre-grupperne samlet under Bydelsmødrenes Landsorganisation, der er finansieret af Social- og Integrationsministeriet, BikubenFonden og Københavns Kommune.
- Der findes knap 40 Bydelsmødre-grupper i Danmark
- Der er uddannet omkring 600 Bydelsmødre på landsplan
- Bydelsmødrene repræsenterer 41 forskellige nationaliteter
- Bydelsmødrene taler 54 forskellige sprog
Det viser evalueringen af Bydelsmødrene:
- De kvinder, der får hjælp, bliver mere trygge og glade, fordi de har nogle at drøfte deres problemer med.
- Både Bydelsmødrene og kvinderne, de hjælper, får en bedre forankring i det danske samfund og et større lokalt netværk.
- Bydelsmødrene kan have svært ved at afgrænse hjælpen.
- Mange Bydelsmødre oplever at skulle løse personlige og komplekse problemstillinger, som de ikke nødvendigvis har tid eller kompetencer til at løse.
Kilde: Evaluering af Bydelsmødrene, Januar 2015, Deloitte og Bydelsmødre
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.