Så meget sne er der ikke mange af indbyggerne i det nordlige Japan, der har set før.
Søndagens tunge snevejr efterlod hele 38 centimeter sne, hvilket de lokale meteorologer skal 91 år tilbage i bøgerne for at overgå.
Byen Ishinomaki er på størrelse med Odense, og stort set al offentlig transport og flytrafik blev stærkt begrænset som følge af det overraskende voldsomme snefald.
Mandagen holdt flere skoler stadig snelukket, men selv om vejret er noget anderledes, end indbyggerne er vant til, så har de oplevet værre naturfænomer.
Det er nemlig det samme område, der blev alvorligt ramt af jordskælv og tsunamier tilbage i 2011.