Det er snart jul.
Men først er det tid til Chanukah, den jødiske lysfest, der begynder onsdag. I Berlin bliver det markeret med en kæmpestor lysestage lige foran Brandenburger Tor.
To jødiske overrabinere velsignede lysestagen tirsdag, så den er klar til at blive indviet.
Chanukah løber over otte dage, og helligdagene symboliserer lysets sejr over mørket og demokratiets sejr over tyranni. Hver dag vil et nyt lys blive tændt i Menoraen, som lysestagen hedder på hebraisk. En tradition, der for nogle vil minde lidt om julens adventskrans.
Den store lysestage, der er Europas største, vil blive pillet ned igen, når de otte dage med Chanuka er slut.