I velfærdsdanmark burde det være et fuldstændig banalt og nærmest søvndyssende udsagn at konstatere, at det betaler sig at investere i mennesker.

Men ikke desto mindre har to socialdemokratiske politikere Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil oplevet at ryge direkte på danske avisforsider, få Twitter til at gløde og få skæld ud af topchefen i Finansministeriet ved at udgive en bog med netop den titel.  

I bogen tager de et opgør med Finansministeriets regnemodeller og slår til lyd for, at de såkaldte dynamiske effekter af udgifter til velfærd fremover indregnes. At en milliard brugt på hjemløse, kontanthjælpsmodtagere eller psykisk syge er en investering og sparer udgifter senere. 

I dag regner vi pilskævt, og det kan vi som politikere ikke være tjent med.

- Når vi debatterer regnemodeller, siger økonomerne, at vi har for lidt viden til at kunne beregne værdien af velfærd. Men spørg lige en socialrådgiver, pædagog, sosu eller lærer, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Avisen.dk.

Ifølge hende er det logik for kernetropperne i velfærdsdanmark, at jo tidligere vi sætter ind socialt, jo mere får vi hånd om tingene inden problemerne vokser sig store og bliver dyre. Den logik ser hun gerne flyttet ind i Finansministeriet.  

- Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har mødt en fra den offentlige sektor, der ikke kan skrive under på, at forebyggelse og tidlig indsats betaler sig, fastslår hun. 

Ny socialøkonomisk model 

Der er allerede opfundet en socialøkonomisk investeringsmodel SØM, der kan beregne gevinster ved velfærd på tværs af forvaltninger og over tid, anfører de to socialdemokrater, der er henholdvis børneordfører og socialordfører. 

SØM gik i luften ved årsskiftet, og fordi den er så ny, kan den i dag først og fremmest beregne effekter på social- og handicapområdet.

Men forfatterne foreslår, at SØM i fremtiden også bruges på uddannelse, sundhed, integration og beskæftigelsesområdet.

- Vi vil gerne sikre, at vi får et mere retvisende og balanceret grundlag at træffe politiske beslutninger på. I dag regner vi pilskævt, og det kan vi som politikere ikke være tjent med, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Avisen.dk.

De fremhæver, at der i dag er en solid viden om de afledte effekter på store områder af socialpolitikken, ligesom den digitale udvikling betyder, at der er gigastore databaser om alt. Med digitaliseringen er tiden moden til at ændre på regnemodellerne, noterer de.

Efterværn lønner sig

Som eksempel nævner politikerne den helt særlige indsats, som ydes til tidligere anbragte børn, når de fylder 18 år. Det såkaldte efterværn gives frem til de sårbare unge fylder 23 år.

- Hvis vi afskaffede efterværnet, ved alle fagpersoner i den offentlige sektor, godt, at det vil gå pivgalt for mange unge. Livet vil ramle sammen, og de risikerer at ryge ud i misbrug, kriminalitet, indlæggelse eller hjemløshed. Det koster vores samfund rigtig dyrt på lang sigt, hvis vi ikke bruger pengene på at støtte dem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Fundamentalt set handler det om at få socialpolitik og finanspolitik til at smelte sammen i finansministeriets regnemodeller.

- Det vil forhåbentlig betyde, at skattekronerne bliver brugt klogere. For hvis man sparer på det efterværn, risikerer man en kæmpe efterregning. Jo tidligere du kommer ind i et menneskes liv, jo bedre liv skaber du, og jo billigere bliver det formentlig også, noterer Ane Halsboe-Jørgensen.

I dag hælder penge ud af vinduet

Så jeres model vil ikke betyde et højere skattetryk?

- Formentlig taler vi om et billigere skattetryk, erklærer Ane Halsboe-Jørgensen.

Pernille Rosenkrantz-Theil anfører, at med SØM-modellen vil det være nemmere at dirigere pengene hen, hvor de virker, men at den politiske diskussion mellem højre- og venstrefløj selvfølgelig stadig vil være der.

For os er bogen en opskrift på, hvordan vi får flere penge til mere og bedre velfærd.

- Med SØM vil vi kunne løsrive nogle penge, fordi vi i dag bruger dem ufornuftigt, og nogle gange ligefrem hælder dem ud af vinduet. Der vil altså blive frigjort penge, og så bliver det en politisk kamp, om de skal bruges på skattelettelser eller på bedre service til demente, flere ældre og børn, siger hun.

- Som socialdemokrater vil vi anbefale at bruge pengene på velfærd, mens de borgerlige sikkert vil bruge dem på skattelettelser. Så den ideologiske kamp vil fortsat være der. Men for os er bogen en opskrift på, hvordan vi får flere penge til mere og bedre velfærd, tilføjer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Tillidsfolk kan bruge bogen

Både kritik og ros er væltet ned over forfatterne.

Blandt andet kritiserer departementschef i Finansministeriet Martin Præstegaard i Politiken de to socialdemokrater. Han anfører, at regnemetoderne ikke skal være politisk dikteret, og at der ikke skal være forskel på regnestykkerne afhængigt af, om det er en rød eller blå finansminister.

Forfatterne pointerer, at det ikke er finansministeriets regnedrenge, som de er ude efter, for de passer bare deres arbejde efter de anvisninger politikerne giver.

- Finansministeriet gør bare det, som vi politisk har besluttet, og det her er ikke et opgør mod nogle mennesker i Finansministeriet. Men vi må som politikere drive en forandring frem, så der regnes på nye måder, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

I Venstre hælder medlem af Finansudvalget Torsten Schack Pedersen også den nye bog ned ad brættet. Til Jyllands-posten siger han, at S-forslaget 'ligner et motiv til at gøre den offentlige sektor markant større. Man vil legitimere at bruge flere penge bevidstløst'.  

Regnemodeller er ikke naturvidenskab

Til gengæld tager BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og det meste af fagbevægelsen mod den nye bog med kyshånd.

LO’s næstformand Nanna Højlund mener, at socialdemokraterne tager hul på en vigtig diskussion om, at sosuer, pædagoger, lærere og andre offentligt ansatte ikke bare tynger de offentlige budgetter men tværtimod bidrager til samfundsøkonomien.

Regnemodeller fremstilles ofte som om, at vi har med naturvidenskab at gøre.

- I dag bruger vi ofte begreber som udgifter og investeringer helt forkert. I stedet for at tale om udgifter til børnepasning bør vi da tale om en investering i vores fremtid, siger hun.

Nanna Højlund erklærer sig enig i ønsket om at skrue på finansministeriets regnemodeller, så de i højere grad tager højde for et socialt afkast på lang sigt. 

- Regnemodeller fremstilles ofte som om, at vi har med naturvidenskab at gøre. Men det er vigtigt at forstå, at regnemodeller netop ikke er naturvidenskab. Det er noget, som vi beslutter os til, hvordan skal se ud, og det er den diskussion vi nu tager hul på, siger hun.

Samtidig kalder hun det ærgerligt, at regnemodeller ofte bliver italesat som den nødvendige politik.

- Nødvendigt er jo et sjovt ord, for politik er politik, og lige præcis regnemodeller er enormt politiske, for de tal og beregninger, som kommer ud, får politikerne til at agere. Og der bliver politikerne nødt til at stå mere til ansvar i stedet for bare at sige, at det er nødvendighedens politik, lyder kritikken fra LO's næstformand.

Økonomibisser frustrerer 

Ane Halsboe-jørgensen er glad for, at fagbevægelsen hilser bogen velkommen.

- Vi har skrevet bogen med henblik på, at hver eneste tillidsrepræsentant på det offentlige område kan læse og forstå den og bruge den til noget. Det er så uretfærdigt, at de fagpersoner,som er dygtige til deres arbejde, ofte oplever at skulle kæmpe en budgetkamp for at bevise værdien af deres arbejde, siger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil henviser til en bekendt, der har arbejdet i mange år i den offentlige sektor.

- Hun har været tæt på at sige op hver gang, at en økonomibisse fra økonomiforvaltningen kommer og spiller klog på, hvordan man bare kan barbere ned uden, at det har konsekvenser. Frustrationen over, at man ikke har kunnet se udover det ene budgetår, har været så stor. Men den nye sociale beregningsmodel trumfer den kortsigtede nedskæring, siger hun.