Nyt S-udspil: Vil give børnehaver, skoler og plejehjem selvstyre
Børnehaver, skoler eller plejehjem skal have mulighed for at tænke længere end et års budget, lyder det fra velfærdsordfører Magnus Heunicke (S). Foto: Uffe Weng og Morten Germund/Ritzau Scanpix/arkiv
Skoler og plejehjem skal have langt mere rum til selv at bestemme og finde lokale løsninger. Det fremgår af et oplæg fra Socialdemokratiet til en såkaldt selvstyre-reform.

Hvis det står til Socialdemokratiet, skal den offentlige sektor ledes på en helt ny måde efter det folketingsvalg, der kommer om senest et år. 

Partiet er klar med en såkaldt selvstyre-reform for den offentlige sektor. En reform, der ifølge velfærdsordfører Magnus Heunicke skal få tilliden, fagligheden og arbejdsglæden tilbage hos 750.000 sygeplejersker, pædagoger, lærere, sosu'er og andre offentligt ansatte.

- Ansvaret for kvaliteten i den offentlige velfærd skal ud på den enkelte institution, hvor medarbejderne og lederne har fagligheden. I dag er der alt for meget kontrolhysteri og fokus på at krydse skemaer af, siger Magnus Heunicke til Avisen.dk.

Lille revolution på vej  

I det nye udspil, der i løbet af denne uge havner i postkasserne hos 25.000 offentlige institutioner, lægger Socialdemokratiet op til en mindre revolution i den måde, som den offentlige sektor styres på nu.

* Få mål. Der skal være nogle få og overordnede mål for at drive for eksempel en daginstitution, skole eller plejehjem. Man skal lokalt finde de rigtige løsninger til at nå et mål. Dermed skal den unødvendige og ofte bureaukratiske kontrol for at nå mange delmål droppes.

* Gevinster skal gavne lokalt. Hvis medarbejdere eller ledere kan løse en opgave både klogere og billigere, kan man beholde en del af gevinsten og bruge den næste år til innovation, kvalitetsforbedring eller ekstra mandskab. 

* Flerårige budgetter. Børnehaver, skoler eller plejehjem skal have mulighed for at tænke længere end et års budget. Det kan give økonomisk ro til langsigtede satsninger til gavn for både de ansatte og for den service, der gives til borgerne.

Det handler kort sagt om mindre indblanding og mere frihed til den enkelte medarbejder og den enkelte institution, pointerer Mette Frederiksen i det medfølgende brev til de offentlige institutioner.

Ud til alle sosu'er 

I alt er der syv punkter i S-udspillet, og blandt andet lægges der op til hurtige fyresedler af offentlige ledere, der ikke kan honorere krav og mål. 

Socialdemokratiets udspil er starten på en omfattende kampagne med fokus på fremtidens velfærd, der skal løbe frem til folketingsvalget. Og selve udspillet kommer som indstik i FOA's fagblad, der ryger ud til 150.000 sosu'er, pædagogmedhjælpere og andre FOA-medlemmer, ligesom det også kommer som indstik i bladet 'Danske Kommuner', der ryger ud til 98 kommunaldirektører og forvaltninger fra Frederikshavn til Svendborg.  

Nej til dødsygt nedskæringsregime 

Velfærdsordfører Magnus Heunicke betoner, at partiets bud på en selvstyre-reform ikke står hugget i granit men skal drøftes med de offentligt ansatte, så det ikke bliver en reform, der trækkes ned over hovedet på dem.

- For os handler det om at gå fra overdreven styring til reel ledelse af den offentlige sektor, siger han og noterer, at der i årevis har været udstukket alt for mange krav og procesmål til den offentlige sektor både fra Folketinget, i ministerier, byråd og forvaltninger.

- Det har taget overhånd. Ved at formulere overordnede mål og lade dem gå hånd i hånd med flerårige budgetter, tror vi på, at vi kan forbedre den offentlige sektor, siger han.

Selvstyre-reformens syv tiltag

Socialdemokratiets selvstyre-reform for den offentlige sektor 'Tillid, faglighed og arbejdsglæde' består af syv tiltag.

1. Lokale velfærdsaftaler. Kommunen, regionen, staten og den enkelte institution indgår en aftale, der beskriver mål, rammer og økonomi for en periode på 2 - 4 år. 

2. Flerårige budgetter. Institutionerne kan frit overføre over- og underskud mellem årene, så længe det samlede flerårige budget og det aftalte serviceniveau holdes. 

3. Få bindende mål. Folketinget vedtager 2 - 3 nationale mål for folkeskolerne, daginstitutionerne, ældreplejen og de andre velfærdsområder. Kommunerne kan supplere med få konkrete mål, som institutionerne skal måles på. 

4. Ledere skal stå på mål for deres resultater. Selvstyre forudsætter god ledelse. Ledere, der ikke leverer de aftalte krav og mål, skal som udgangspunkt ikke fortsætte som ledere.

5. Tilskyndelse til nye løsninger. Hvis institutionerne opnår langsigtede effektiviseringer, der rækker ud over aftaleperioden, skal gevinsten fordeles mellem kommunen/region/stat og institution.

6. Et styrket kvalitetstilsyn. Tilsynene med velfærdsinstitutionerne styrkes og nytænkes som erstatning for kontrol-bureaukratiet. De nye kvalitetstilsyn baseres på mere tilstedeværelse og løbende dialog.

7. Frivillighedsprincip. Selvstyrereformen skal ikke trækkes ned over hovedet på kommuner og regioner. Det er op til politikere lokalt, regionalt og statsligt at beslutte, hvilke institutioner, der skal omfattes.

Kilde: Socialdemokratiet, Selvstyre-udspil, juni 2018. 

 

UDVID

Især fremhæver han, at Socialdemokratiet lægger stor vægt på flerårige budgetter til offentlige institutioner. Der lægges op til, at børnehaver, plejehjem og skoler frit kan overføre over- og underskud mellem årene, så længe det samlede flerårige budget og det aftale serviceniveau holdes. 

- I stedet for at have et dødsygt centralt defineret nedskæringsregime hvert eneste år, hvor man bliver tvunget til at gøre noget for at opfylde et sparemål, skal vi lade flerårige budgetter og tillid til de offentligt ansatte fylde mere, siger han.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) kommer til efteråret med en sammenhængsreform for den offentlige sektor, hvor hun også vil gøre op med bureaukratiet og forbedre den offentlige velfærd. Så er den her selvstyrereform ikke bare et hurtigt forsøg på at komme før regeringen?

- Nu havde regeringen i første omgang sagt, at sammenhængsreformen ville blive præsenteret inden sommeferien, og så har de senere udskudt det. Men Mette Frederiksen var den første til at lancere en reform for snart to år siden, da hun kom med sin 'Fingrene væk-reform', hvor hun gjorde op med papirmonstret i den offentlige sektor, siger Magnus Heunicke.

Valgkamp om velfærd   

Han er overbevist om, at den offentlige sektor bliver et af hovedtemaerne i den kommende valgkamp. Også fordi de borgerlige partier ønsker skattelettelser, der ifølge Heunicke ikke kan undgå at ramme den offentlige sektor.

- Sophie Løhde og regeringen vil tvinge kommunerne til at sætte velfærdssamfundets kerneydelser i udbud, og så skal den samme opgave udføres med endnu mere kontrol og færre penge, og det er det stik modsatte af, hvad vi vil, siger han.

- Vi skal ikke solde pengene op på skattelettelser, for vi kan ikke lave en forbedring af den offentlige sektor, hvis vi får flere ældre og flere børn, og så ikke får flere penge til det.  

- Vi kan ikke komme igennem med vores planer, hvis det nuværende flertal i Folketinget sidder der. For vi vil virkelig forny den offentlige sektor i tæt dialog med de offentligt ansatte. Og vi kan ikke ændre det med et trylleslag, for det er både en strukturel udvikling, en kulturel udvikling og en stor centralisering, vi skal have ændret på, fastslår velfærdsordføreren.

- Vi har i årevis styret hen over hovedet på de offentligt ansatte. Det gør vores selvstyre-reform op med, siger Magnus Heunicke.

Men den offentlige sektor betales over skatten, så der skal vel være noget dokumentation og kontrol for at sikre, at skattekronerne bruges til gavn for borgerne? 

- Jeg er 100 procent overbevist om, at vi ikke får det ud af den offentlige sektor i dag, som vi kunne få ud af den. Vi skal have overordnede mål som for eksempel tryghed, undervisning eller pædagogik, og lad os så have tillid til at medarbejderne i børnehaven, skolen og plejehjemmet godt ved, hvordan de når målet, siger han.

Selvstyre-reformens syv tiltag

Socialdemokratiets selvstyre-reform for den offentlige sektor 'Tillid, faglighed og arbejdsglæde' består af syv tiltag.

1. Lokale velfærdsaftaler. Kommunen, regionen, staten og den enkelte institution indgår en aftale, der beskriver mål, rammer og økonomi for en periode på 2 - 4 år. 

2. Flerårige budgetter. Institutionerne kan frit overføre over- og underskud mellem årene, så længe det samlede flerårige budget og det aftalte serviceniveau holdes. 

3. Få bindende mål. Folketinget vedtager 2 - 3 nationale mål for folkeskolerne, daginstitutionerne, ældreplejen og de andre velfærdsområder. Kommunerne kan supplere med få konkrete mål, som institutionerne skal måles på. 

4. Ledere skal stå på mål for deres resultater. Selvstyre forudsætter god ledelse. Ledere, der ikke leverer de aftalte krav og mål, skal som udgangspunkt ikke fortsætte som ledere.

5. Tilskyndelse til nye løsninger. Hvis institutionerne opnår langsigtede effektiviseringer, der rækker ud over aftaleperioden, skal gevinsten fordeles mellem kommunen/region/stat og institution.

6. Et styrket kvalitetstilsyn. Tilsynene med velfærdsinstitutionerne styrkes og nytænkes som erstatning for kontrol-bureaukratiet. De nye kvalitetstilsyn baseres på mere tilstedeværelse og løbende dialog.

7. Frivillighedsprincip. Selvstyrereformen skal ikke trækkes ned over hovedet på kommuner og regioner. Det er op til politikere lokalt, regionalt og statsligt at beslutte, hvilke institutioner, der skal omfattes.

Kilde: Socialdemokratiet, Selvstyre-udspil, juni 2018.