EU-borgere kan fremover med en million underskrifter i hånden tvinge EU-Kommissionen til at tage en sag op. Det er et af de mest borgernære tiltag, der er i den nye EU-traktat, som på trods af især polsk og britisk modstand efter lange natlige forhandlinger kom på plads i Bruxelles lørdag morgen.
Og netop dette tiltag roser SF’s EU-ordfører Anne-Grete Holmsgaard:
- Det giver EU-borgerne en slagkraftig og meget direkte indflydelse på Kommissionen, som ikke har været der tidligere. I det hele taget ser det ud til, at det er en rigtig god traktat, siger hun til Avisen.dk.
Større beslutningskraft
Også Socialdemokraternes EU-ordfører, Svend Auken, er særdeles tilfreds med morgenens resultat, som blev en aftale uden flag og hymne, som var en del af den forfatning, som blandt andre franskmændene modsatte sig ved en folkeafstemning for to år siden.
- Jeg er meget tilfreds med, at alle tiltag til en superstat nu er væk, og det vigtigste er, at de gode forslag, som sikrer større beslutningskraft og mere effektivitet er bevaret, siger Svend Auken.
Ros til Angela Merkel
De Radikales EU-ordfører Lone Dybkjær fremhæver især den tyske EU-formand og forbundskansler Angela Merkels indsats som afgørende for, at der overhovedet kom en aftale på plads.
- Det har ikke været nemt undervejs med stædige polakker og en stram tidsplan. Med det kompromis, der er nået i dag, vil vi få et mere effektivt EU, der kan stå stærkere på den globale scene, siger hun.
Lignende toner lyder fra De Konservatives EU-ordfører Helle Sjelle:
- Det er glædeligt at EU s stats- og regeringsledere med kansler Merkel i spidsen er nået frem til et kompromis om principperne for en ny traktat. Det er godt for Europa og os europæere, og det ruster EU til at være i front i globaliseringens kapløb.
Klimaet på dagsordenen
Og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som selv deltog i forhandlingerne i Bruxelles, er også begejstret for resultatet:
- Det er et overordentligt positivt resultat set fra et dansk synspunkt, sagde han efter mødet lørdag morgen.
Alle de traditionelle ja-partier fremhæver desuden, at det er positivt, at klima er kommet til at fylde meget i aftalen.
Gammel forfatning i nye klæder
De rosenrøde beskrivelser af traktaten vokser dog ikke ind i himlen.
Det er kun Socialdemokraterne, SF og De Radikale blandt oppositionspartierne, der er mere enige end med de to regeringspartier Venstre og De Konservative, end sædvanen er.
Folketingets to traditionelle EU-nej-partier, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, kalder traktaten fuldstændig uacceptabel.
Enhedslistens EU-ordfører, Rune Lund, beskylder traktaten for blot at være den forkastede forfatning i nye klæder:
- Luskeriet med EU-forfatningen er grotesk. Først taler de om at mindske afstanden mellem eliten og borgerne, hvorefter man genopliver en forkastet forfatning og arbejder for at undgå en folkeafstemning. Det er samtidig foregået på en så lukket og lusket måde, at det er noget af det mest udemokratiske, jeg har oplevet, siger han.
DF kritiserer Fogh
Regeringens ellers faste støtteparti, Dansk Folkeparti, er ude med en sjælden kritik af statsministeren.
Partiets EU-ordfører, Morten Messerchmidt, mener, at Fogh burde have stået side om side med Storbritannien i modstanden mod traktaten:
- Det ville have klædt Fogh, siger han.
- Det er endvidere uacceptabelt, at EU med denne aftale skal have en præsident, en udenrigsminister, et såkaldt borgerretscharter og samtidig indeholder en hel utilstrækkelig mulighed for de nationale parlamenter til at øve indflydelse på EU-Kommissionen, som fortsat vil være enevældig og uden folkeligt mandat, siger Morten Messerschmidt.
Se hovedpunkterne i EU-traktaten i faktaboksen øverst til venstre.
• Fast formand (præsident): EU s topmøder skal fremover ledes af en person, som har en embedsperiode på to et halvt år. For alle andre EU-ministermøder gælder fortsat, at de ledes af en minister fra formandslandet, der udskiftes hvert halve år.
• Udenrigsminister: Med titlen "EU s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik" får EU en udenrigsminister, som både er næstformand for EU-Kommissionen og leder EU s udenrigsministermøder. Landene har stadig vetoret.
• Gult kort: Nationale parlamenter får i visse tilfælde ret til at sætte bremsen i over for lovforslag fra EU. En særlig mekanisme sikrer, at et flertal af parlamenter skal overveje det en ekstra gang, før de nedstemmer et mindretal.
• Kommissærer: Antallet af EU-kommissærer skæres i 2014 fra de nuværende 27 til 15 og besættes af landene efter en ligelig rotationsordning.
• Energisolidaritet: Landene skal være "solidariske" med hinanden i energikriser.
• Afskaffelse af vetoret: På over 50 områder i rets- og socialpolitikken afskaffes landenes vetoret, men det danske retsforbehold står uændret, og Storbritannien har ret til at stå udenfor (opt-out).
• Borgerrettigheder: Det europæiske borgerretscharter er juridisk gældende, bortset fra i Storbritannien.
• Nationalsymboler: Det fælleseuropæiske flag, hymne og motto, som var en del af forfatningen, er strøget.
• Ikke-grundlov: Ordet "forfatning" forsvinder fra næste traktat.