Efter langvarige natlige forhandlinger i Bruxelles kunne EU-lederne tidligt lørdag morgen ønske hinanden til lykke med, at missionen trods problemer undervejs var lykkedes. En ny reformtraktat er nu mere eller mindre forhandlet helt på plads.
- EU er nu ude af stilstanden, og der er banet vej for en ny
traktat, som gør EU handledygtigt igen, sagde den tyske EU-formand og
forbundskansler, Angela Merkel efter mødet.
Aftalen kom i hus efter et drama, hvor Polens protester mod et nyt
stemmesystem til det sidste skabte tvivl om en aftale. Undervejs kom Polen endda med den noget usædvanlige udmelding, at de dræbte polakker under 2. Verdenskrig burde tælles med i Polens indbyggertal og dermed øge Polens stemmeandel. Andre
lande mente omvendt, at Polen - og også England - fik for store indrømmelser.
Ifølge Angela Merkel er den nye aftale det bedst mulige kompromis, og efter mødet var statsminister Anders Fogh Rasmussen da også godt tilfreds.
- Det er et overordentligt positivt resultat set fra et dansk
synspunkt, men sandelig også fra et europæisk synspunkt, sagde han.
Ifølge Anders Fogh vil traktaten kun få meget begrænset indflydelse på den enkelte danskers hverdag.
- Det handler om hvordan EU arbejder, siger Anders Fogh.
Den nye traktat betyder blandt andet end ændret magtfordeling i EU fra og med 2014. Til den tid vil forslag kun kunne vedtages,
hvis mindst
55 procent af landene og mindst 65 procent af befolkningerne stemmer
ja.
Se de øvrige elementer i aftalen i faktaboksen øverst til venstre.
• Fast
formand (præsident): EU s topmøder skal fremover ledes af en person,
som har en embedsperiode på to et halvt år. For alle andre
EU-ministermøder gælder fortsat, at de ledes af en minister fra
formandslandet, der udskiftes hvert halve år.
• Udenrigsminister:
Med titlen "EU s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik"
får EU en udenrigsminister, som både er næstformand for EU-Kommissionen
og leder EU s udenrigsministermøder. Landene har stadig vetoret.
• Gult
kort: Nationale parlamenter får i visse tilfælde ret til at sætte
bremsen i over for lovforslag fra EU. En særlig mekanisme sikrer, at et
flertal af parlamenter skal overveje det en ekstra gang, før de
nedstemmer et mindretal.
• Kommissærer:
Antallet af EU-kommissærer skæres i 2014 fra de nuværende 27 til 15 og
besættes af landene efter en ligelig rotationsordning.
• Energisolidaritet: Landene skal være "solidariske" med hinanden i energikriser.
• Afskaffelse
af vetoret: På over 50 områder i rets- og socialpolitikken afskaffes
landenes vetoret, men det danske retsforbehold står uændret, og
Storbritannien har ret til at stå udenfor (opt-out).
• Borgerrettigheder: Det europæiske borgerretscharter er juridisk gældende, bortset fra i Storbritannien.
• Nationalsymboler: Det fælleseuropæiske flag, hymne og motto, som var en del af forfatningen, er strøget.
• Ikke-grundlov: Ordet "forfatning" forsvinder fra næste traktat.