Klaus Riskærs tidligere hjem, som han havde med ekskonen Jill, er blevet solgt.
Finansmanden er ude af boligen nu, så det har været ekskonen, der har stået tilbage med det problematiske hussalg, skriver seoghoer.dk.
Den gigantiske luksushybel på 510 kvadratmeter ligger i Holte med egen badebro ud til Furesøen.
Huset blev solgt for hele 41,9 millioner kroner i sidste uge.
Men selvom det beløb virker ganske astronomisk for de fleste, er det langt under værdien. Den lækre villa var nemlig sat til salg hos kendismægler Jan Fog for hele 55 millioner kroner.
Dermed har køberen altså sparet over 13 millioner kroner i forhold til udbudsprisen.
Kilde: seoghoer.dk