Regeringen foreslår at lade et gradvist lavere rentefradrag og penge fra statskassen betale et nyt boligskattesystem.
Og så vil regeringen forpligte de øvrige partier i en aftale til at finde nye penge til råderummet gennem nye - uspecificerede - reformer.
Sænkelsen af rentefradraget skal i gennemsnit finansiere 1,7 milliarder kroner af det nye boligskattesystem hvert år fra 2018 til 2025.
Derudover skal det finansielle råderum - altså de penge, staten har at gøre godt med - i gennemsnit levere 2,4 milliarder kroner årligt i perioden.
Sådan lyder regeringens finansieringsudspil til de igangværende forhandlinger om boligskatten.
Koster 32 milliarder kroner
Regeringens boligskatteudspil koster 32 milliarder kroner. Ifølge regeringens finansieringsudspil bliver 13,3 milliarder kroner hentet via rentefradrag, mens 19,2 milliarder kroner kommer fra eksisterende råderum.
Rentefradraget skal gradvist reduceres fra 2021. Det første år vil regeringen reducere skatteværdien af rentefradraget med cirka to procentpoint.
Derefter skal den yderligere reduceres med cirka et procentpoint årligt fra 2022 til 2024.
Samtidig ønsker regeringen at forpligte de øvrige partier i en aftale til at "genetablere råderummet gennem fremtidige reformer":
- Det er fornuftigt at udnytte råderummet til hurtigt at fjerne utrygheden for boligejerne, siger finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.
- Men regeringen har også andre prioriteter, og derfor vil vi arbejde målrettet med at gennemføre reformer, der kan genetablere råderummet. Og det forventer vi, at de øvrige parter i forhandlingerne vil være med til.
Regeringen vil med aftalen fastfryse boligejernes grundskyld og give sikkerhed for, at ingen boligejere skal betale mere ejendomsskat, end de allerede gør.
Både Dansk Folkeparti og De Radikale er åbne for at se på rentefradraget for at finde penge til lavere boligskat. Socialdemokratiet har endnu ikke forholdt sig til forslaget.
Rentefradraget kan ikke bruges som finansieringskilde i de første år. Det er nemlig aftalt i den gældende skattereform, at både boligskattestop og rentefradrag skal være uændret frem til 2020.
Derfor skal det nye boligskattesystem heller ikke træde i kraft før 2021.
Partierne er indkaldt til næste forhandlingsmøde om boligskattesystemet torsdag i Finansministeriet.
/ritzau/