Regeringen vil indføre en særlig jobpræmie på op til 30.000 kroner til langtidsledige, der kommer i arbejde. Det fremgår af 2025-planen under overskriften "Det skal bedre kunne betale sig at arbejde".
Samtidig indføres et nyt jobfradrag, som er målrettet de lavest lønnede, og som skal øge gevinsten ved at gå på arbejde med op mod 4500 kroner om året. Dermed har langtidsledige, der kommer i arbejde, udsigt til en gevinst på 34.000 kroner.
- Dermed vil den største gevinst ved jobreformen tilfalde den langtidsledige, som tager skridtet fuldt ind på arbejdsmarkedet. Det vil give en ekstra tilskyndelse til at komme i beskæftigelse og få gavn af den aktuelle fremgang på arbejdsmarkedet, lyder det i planen:
- Samtidig vil vi justere en række offentlige ydelser. Det vil øge gevinsten ved at være i arbejde og øge beskæftigelsen.
Med initiativerne i planen vil antallet af danskere, som vil få en gevinst på under 2000 kroner om måneden ved at gå fra offentlig forsørgelse til fuldtidsjob, blive halveret i 2025. Ifølge regeringen gælder det i dag cirka 100.000 borgere.
Derudover vil regeringen lette skatten både i toppen og bunden.
- Skatten på den sidst tjente krone sænkes med knap otte procentpoint, hvis man har en indkomst i intervallet 150.000-207.000 kroner. En person, der får mindstelønnen på HK-området, kommer til at betale omkring syv procent mindre i indkomstskat, lyder det.
Desuden vil regeringen nedsætte skatten med fem procentpoint på den sidst tjente krone for personer, der betaler topskat og har en årsindkomst under en million kroner.
- For en person, der tjener 750.000 kroner om året, vil det betyde en sænkning af indkomstskatten med omkring 4,5 procentpoint, hedder det.
Det har ført til snak om, at regeringen indfører en millionærskat. Men det er noget vrøvl, mener Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, hvis parti selv har haft forslaget på bordet.
- Man betaler den topskat, man betaler i dag, det gælder for alle. Fordi man fortsat beder folk betale topskat, så man kan ikke sige, at man indfører en millionærskat, siger hun.
Hos Socialdemokraterne er man lodret imod idéen om at give skattelettelser i toppen.
- Der er et økonomisk råderum, og det, forhandlingerne skal handle om i efteråret, er, hvordan vi bruger pengene bedst. Hvis man bruger mange penge på skattelettelser, er man nødt til at skære ned andre steder, siger Mette Frederiksen.
De Radikales formand, Morten Østergaard, mener, der er gode perspektiver i skattelettelserne.
- Det er spændende, at vi kan få en diskussionen af, hvordan vi i stedet for at sænke skatten på bolig kan sænke skatten på arbejde.
- Der er gode perspektiver i det, der er lagt frem, men jeg glæder mig til at se, hvordan regnskabet i sidste ende skal gå op, siger Morten Østergaard.
/ritzau/