Ritzau
Opdateret kl. 13:13
Regeringen ønsker i fremtidens forsvar at målrette værnepligten mod konkrete bevogtnings- og sikringsopgaver.
Det fremgår af regeringens udspil til et nyt seksårigt forsvarsforlig, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer onsdag.
- Det samlede trusselsbillede er mere alvorligt end på noget andet tidspunkt efter Murens fald. Vi kan ikke længere bare tage vores sikkerhed for givet.
- Evnen til at forsvare Danmark er derfor helt fundamental for enhver regering til enhver tid. Vi må og skal værne om danskernes frihed og tryghed, siger statsministeren.
De tre regeringspartier vil øge antallet af værnepligtige med cirka 500 årligt, og værnepligten skal fortsat være fire måneder.
Regeringen vil afholde sig fra at tvangsindkalde værnepligtige. I hvert fald så længe mindst 90 procent af behovet for værnepligtige er frivillige.
I dag melder omkring 98 procent af de omkring 4300 værnepligtige sig til at aftjene værnepligten frivilligt.
Efter endt værnepligt skal man stå til rådighed i fem år, foreslår regeringen.
- Man bliver overført, når man kommer hjem fra værnepligten til totalforsvarsstyrken. Efter fem år glider man ud af det register.
- Skulle vi få brug for at sende brigaden ud, er der 180 dage, hvor man kan genindkalde dem og træne dem specifikt, siger forsvarsministeren kort efter pressemødet til flere medier.
Desuden vil regeringen afsætte "dedikerede ressourcer" til at oplyse om og markedsføre værnepligten.
Generelt vil VLAK-regeringen tilføre Forsvaret 12,8 milliarder kroner over de næste seks år.
Da forsvarsministeren forud for præsentationen sagde, at han gerne så flere værnepligtige, sagde udenrigsminister og Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, at det ikke var regeringens politik.
Dansk Folkeparti og De Konservative har derimod talt kraftigt for at øge mængden af værnepligtige.
/ritzau/