Bliver du pandet ned, truet eller udsat for chikane efter fyraften på grund af dit arbejde, skal din chef være forpligtet til at hjælpe dig efter overfaldet og forebygge, at det sker igen.
I hvert fald hvis det står til regeringen, der i et nyt lovforslag retter fokus mod arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.
Indtil nu har arbejdsgiveren haft ansvaret for at forebygge vold og trusler, der finder sted på jobbet, ifølge arbejdsmiljøloven. Men nu skal loven også gælde vold efter arbejdstid på arbejdspladser, hvor medarbejderne er i risiko for at blive overfaldet på grund af deres job.
I hovedforbundet FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, bakker formand Bente Sorgenfrey op om forslaget.
”Vi ser desværre tilfælde, hvor eksempelvis politifolk, socialrådgivere, bankansatte og skolelærere overfaldes, trues eller chikaneres uden for arbejdstiden. Det er helt uacceptabelt,” siger Bente Sorgenfrey.
Kaldt luder i Brugsen
Hos Dansk Socialrådgiverforening er formand Majbrit Berlau også svært tilfreds med lovforslaget. Ifølge formanden er omfanget af trusler og chikane stigende.
"Hvis en medarbejder får et trusselbrev eller bliver konfronteret nede i Brugsen lørdag formiddag og kaldt luder af en vred borger, er det vigtigt, at arbejdsgiveren tager det alvorligt," siger Majbrit Berlau.
En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2014 viser, at ni procent af sygeplejerskerne har været udsat for chikane fra patienter, brugere eller pårørende.
Derfor er Dansk Sygeplejeråd meget positive over for forslaget.
"Forslaget kan støtte, at der bliver udarbejdet nogle konkrete retningslinjer og tryghedsskabende tiltag, da problemet med chikane og trusler er stigende," siger Dorte Steensberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, der repræsenterer 74.000 sygeplejersker og elever.
Arbejder allerede med netchikane
Danske Regioner er en interesseorganisation, som repræsenterer de fem danske regioner, hvor mange sygeplejersker og andre offentligt ansatte arbejder.
”For regionerne som arbejdsgiver er det selvfølgelig vigtigt, at man passer på medarbejderne, og at de ikke skal føle sig truet – hverken på eller efter arbejde,” siger Danske Regioners forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen. Hun vil dog ikke gå i detaljer med forslaget.
”Det er nyt, at arbejdsgivers ansvar rækker længere end til arbejdspladsen, og det skal vi lige tænke over, hvordan vi kan håndtere,” siger Signe Friberg Nielsen. Hun påpeger, at regionerne allerede i nogen grad arbejder med forebyggelse af netchikane.
Hjælp til politi og psykolog
Lovforslaget kan også betyde, at arbejdsgiveren er forpligtet til at hjælpe ofret efter overfaldet eller chikanen. Arbejdsgiveren kan eksempelvis hjælpe medarbejderen med at lave en politianmeldelse eller give konkrete redskaber til at nedtrappe konfliktsituationer.
”Når vold uden for arbejdstiden bliver omfattet af loven, vil det også betyde, at de ansatte er omfattet af arbejdsskadeloven. Det er en fordel, hvis den ansatte skal have psykologhjælp eller økonomisk godtgørelse efterfølgende” siger Dorte Steensberg fra Dansk Sygeplejeråd
Hvordan arbejdsgiverne konkret skal forebygge og arbejde med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, skal beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fastlægge.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen inden deadline.
Lovforslaget er sendt i høring til fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og ekspertråd.
Hvis det vedtages, træder det i kraft fra 1. januar 2015.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.