Antallet af værnepligtige bliver formentlig en af de største knaster, når der i den nærmeste fremtid skal forhandles et forsvarsforlig på plads, som skal gælde fra 2018 frem til 2023.
Det står fast, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) onsdag klokken 11.45 præsenterer regeringens forsvarsudspil.
Her er det forventet, at regeringen langt om længe løfter sløret for, hvor mange milliarder kroner, den ønsker at proppe i Forsvaret fremover. Hidtil har regeringen blot lovet "et substantielt løft".
Men tilbage til værnepligten.
Det forventes, at regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale kommer til at stå bag forsvarsforliget.
Blandt partierne er der splittelse omkring antallet af værnepligtige, som i dag er på 4200. Ifølge Ritzaus oplysninger spiller regeringen ud med en "beskeden" forøgelse af antallet af værnepligtige.
Ifølge TV 2 og DR Nyheder drejer det sig om 500 ekstra værnepligtige.
DF og regeringspartiet De Konservative ønsker at øge antallet af værnepligtige til 10.000. De Radikale og regeringspartiet Liberal Alliance er imod værnepligt.
- Partierne er kravlet godt op i træerne, siger tidligere udenrigsminister og nuværende forsvarsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, vurderer dog, at det er realistisk at nå til enighed blandt partierne, selv om der er delte meninger om værnepligten.
De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, kender til regeringens udspil. Men han vil ikke røbe noget i forvejen.
- Det er ikke 100 procent, som De Konservative gerne vil have det, men det er set med vores øjne en klar forbedring, siger Jarlov om værnepligten.
Det helt store spørgsmål i forsvarsudspillet er økonomien. Det årlige budget for Forsvaret er 21 milliarder kroner.
Blandt forligspartierne er der flertal for, at Forsvaret tilføres flere penge. For Socialdemokratiet skal der blandt andet fokuseres meget på cyberkriminalitet.
- Cyberkriminaliteten er det nye, som vi kun har set begyndelsen af. Cyberforsvar kommer til at fylde meget, siger Henrik Dam Kristensen.
De Radikale er imod et økonomisk løft, men erkender, at der er et flertal.
- Derfor bliver det afgørende for os, at pengene bliver brugt på noget, der nytter. Der skal satses på cyberforsvar. Der har vi en reel trussel, ikke mindst fra Rusland, siger Lidegaard
Generelt er truslen fra Rusland et fokusområde, siger Henrik Dam Kristensen.
- Vi skal kunne svare på de udfordringer, som betyder noget for danskernes tryghed.
- Det er den aggressivitet, som Rusland udøver i Østersøen. Det er de missiler, som russerne har i Kaliningrad og som kan nå Danmark, siger Henrik Dam Kristensen.
Et økonomisk løft har været et af de store fokusområder for De Konservative. Og Jarlov er tilfreds med resultatet.
- Der kommer et betydeligt løft. Et ret stort milliardbeløb. Det betyder, at vi får et væsentligt stærkere forsvar i fremtiden, siger Jarlov.
/ritzau/