En kontant bonus på 25.000 kroner skulle fungere som lokkemad for virksomheder, der ansætter personer med stærkt nedsat arbejdsevne i såkaltde 'minifleksjob' i få timer om ugen.

Men ordningen, der blev indført efter aftale mellem regeringen og Enhedslisten, får nu hård kritik for at være en pengemaskine for virksomheder, som tilmed efterlader de svageste fleksjobbere bagerst i jobkøen.

Nu strammer Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse op. Fonden, som administrerer fleksjob-bonusordningen, har netop sendt en ny bekendtgørelse i høring.

Bekendtgørelsen indskærper, at fleksjobbere "så vidt muligt er ansat på det timetal, vedkommende er vurderet til at kunne arbejde", og at fonden kan indhente dokumentation for det hos kommunerne.

Det vil sige, at virksomheder ikke mere bør kunne spekulere i at ansætte medarbejdere i få timer, selv om de er raske nok til at arbejde for eksempel 15 eller 20 timer.

Formuleringen "så vidt muligt" giver dog fortsat en vis elastik i kommunernes fortolkning af reglerne.

S: Kommuner bøjer loven

Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen erkender, at der er et problem med den måde, bonusordningen er indrettet på.

"Det lader til at være tiltrængt med en opstramning. Kommunerne bøjer loven temmelig meget," siger Lennart Damsbo-Andersen, der er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Socialdemokraten stejler over eksemplet fra Københavns Kommune, hvor iværksætteren Anton Rysling har modtaget 50.000 kroner i bonus for at ansætte to personer i fire og seks timer om ugen, selv om begge er godkendt til at arbejde over 15 timer.

"Det eksempel er helt ude i skoven. Jeg forstår simpelthen ikke, at kommunen har sagt god for det og oveni købet medvirket til det. De bøjer reglerne helt ud over det, de var tænkt til," lyder opsangen fra Lennart Damsbo-Andersen.

Han mener til gengæld ikke, at der skal ændres ved, at virksomheder kan tjene penge på ordningen, hvis de ansætter personer i så få timer, at lønudgiften er mindre end bonussen.

"Det er svært at undgå, hvis der skal være en tidsbegrænsning. Hvis de fastansætter fleksjobberen udligner det sig også over tid. Vi er nødt til at se det i det store perspektiv. Det er vigtigt at få de mennesker i gang, så de måske kan komme op i arbejdstid," siger Lennart Damsbo-Andersen.

Han mener heller ikke, at der skal ændres på de regler, som tillader virksomheder kun at betale løn for den arbejdstid, som de betragter som 'effektiv'.

Enhedslisten: Mette Frederiksen var advaret

Enhedslisten understreger, at partiet var imod reformen af fleksjob, og kun har lagt stemmer til fleksjob-bonusordningen.

Socialordfører Finn Sørensen kalder ordningen en "lappeløsning" og siger, at Enhedslisten har advaret beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om, at ordningen kunne misbruges.

"Men det mente Mette Frederiksen ikke, at arbejdsgiverne ville. Eksemplerne tyder på, at det er der nogle af dem, der vil. Det duer selvfølgelig ikke, så er det penge ud af vinduet, som kunne bruges mere fornuftigt," skriver Finn Sørensen i en mail til Avisen.dk.

Efter sommerferien vil Enhedslisten forlange en grundig evaluering af den aftale om flere fleksjob, som partiet har indgået med regeringen.

"Så tager vi disse eksempler med også, og forsøger at få strammet op på ordningen, så vi sikrer, at den hjælper de mennesker, den var tiltænkt,” skriver Finn Sørensen.