De fem dansepiger med Nicole Scherzinger i spidsen skal opvarme for Britney, når hun tager på turne rundt i hjemlandet til næste år. En rundtur, hvor popstjernen aflægger 20 byer et besøg.
Turneen starter i marts og slutter i slutningen af april, og Britney vil blandt andet give koncert i Los Angeles, Dallas og Washington.
Britney afslørede i sidste uge, at hun kommer til Europa i juni 2009 for at give to koncerter i London.
Turneen er den amerikanske del af hendes kommende verdensturne. Det er endnu ikke offentliggjort, om Britney endnu en gang lægger vejen forbi Danmark.
Britney fejrede i går sin 27 års fødselsdag og udgivelsen af hendes nye album, 'Circus'.