I Japan ansætter arbejdsgiverne i stor stil nyuddannede. De føler simpelthen et moralsk ansvar for, at de menneskelige ressourcer ikke går til spilde. Derfor ansætter man i perioder flere, end der egentlig er brug for. I Danmark virker det som om unges situation på arbejdsmarkedet nærmest er glemt af politikerne, selvom alle ved, hvor store skadevirkninger, der er, hvis unge ikke hurtigt kommer ud og får et job. Sådan skriver professor Peter Nedergaard i dag i et debatindlæg i Berlingske Tidende.
Han undrer sig samtidig over, at der på alle mulige måder kræses for folk på hans egen alder. Med ekstra feriedage, kortere arbejdstid og andre lækkerier.
“Om få år vil jeg på universitetet kunne få en seniorordning, som betyder, at jeg skal undervise mindre, end jeg gør i dag. Jeg forstår ikke meningen hermed. Netop som ældre forsker har man det faglige overblik, forskningspubliceringen kører på skinner, børnene er flyttet hjemmefra, man har aldrig haft bedre tid - og alligevel skal man positivt særbehandles med særligt lempelige arbejdsvilkår” skriver Peter Nedergaard.
Ressourcespild af rang
Professoren undrer sig over, at politikerne - hvoraf mange selv er unge - ikke gør mere for at lempe de unge ind på arbejdsmarkedet og peger på, hvor mange nyuddannede der står med alle deres talenter foran en tung lukket port til jobland.
“Her er der virkelig tale om et ressourcespild af rang, hvor flittige intelligente og vidende unge ikke får lov at vise verden, hvad de kan,” skriver Peter Nedergaard.
Professoren opfordrer politikerne til at tage sig langt mere af de nye på arbejdsmarkedet, som - når de endelig har fået mast en fod indenfor - ofte også skal stifte familie samtidig med at de skaber sig en karriere.
“Jeg synes langt hellere, at man skulle give de unge særbehandling. De skal leve resten af livet på den arbejdserfaring, de gerne skulle erhverve sig i de unge år oveni, at man stifter familie og får børn. Giv de unge en chance. Samtidig kunne man godt skrotte nogle af særfordelene for de ældre på arbejdsmarkedet,” skriver Nedergaard, og funderer over, om det mon først sker, “når der kommer nogle mere erhvervserfarne og modne politiske beslutningstagere.”